ANBEFALING: Det bedste reality-tv i påsken

Mangler du inspiration til påskens tv?

Der er efterhånden så mange realityprogrammer, at det kan være svært at vælge, hvad man lige skal se. Hvad kører lige nu? Hvad kan du nå at catche op på? Og hvilke programmer skal du gøre klar til rammer skærmen lige om lidt?

Vi har her samlet de bedste programmer, som vi kan garantere nok skal tilfredsstille dit reality-behov, mens du nyder påsken.

LÆS OGSÅ: Fie Laursen bekræfter: Der er en ny på vej

Paradise Hotel Norge

Hvis du har set den seneste sæson af det danske 'Paradise Hotel' og trænger til endnu mere drama, eller hvis du syntes, det danske ikke var dramatisk nok, så er den norske version et glimrende bud.

Vi underdriver ikke, når vi siger, at der er skruet endnu mere op for både drama, alkohol, kærlighedsintriger, nøgenhed og taktik, og som det bedste af det hele, så er der finale på mandag 1. april. Så hvis din påske består i at ligge på langs, så er det en god mulighed at catche op, inden det kulminerer i finalen. Og nå ja, så er Karl Weihe fra det danske 'Ex on the beach' med.

'Paradise Hotel Norge' kan ses på Viaplay.

LÆS OGSÅ: Tessa springer ud som skuespiller

MasterChef

Denne uge har det stået på jubilæumsuge i de ikoniske 'MasterChef'-køkkener, der har haft besøg af en række gamle kendinge fra programmet. Så hvis du mangler lidt inspiration til aftensmaden, har brug for et gammelt gensyn eller vil have vækket appetitten, så er 'MasterChef' et godt bud.

'MasterChef' kan ses mandag til torsdag på Viaplay.

LÆS OGSÅ: Christiane med stor kærlighedserklæring til sygdomsramt mor

Alene i vildmarken

Hvis du har brug for at sætte lidt mere pris på tiden under en varm dyne med en spand popcorn, så kan det være en idé at sætte 'Alene i vildmarken' på, hvor deltagerne kæmper mod den barske natur, sover i stenhårde shelters og spiser bark og græs i minusgrader.

'Alene i vildmarken' kan ses hver torsdag på DR 1 og DRTV.

LÆS OGSÅ: Mette og Michaels svære rejse: I fertilitetsbehandling på fjerde år

Den store juniorbagedyst

Hvilken bedre tid end at give sig i kast med det bageprojekt, du har udskudt længe, nu når foråret er på vej, og tiden er til det? Hvis du manger det sidste skub, så er 'Den store juniorbagedyst' en oplagt mulighed for at få inspiration til, hvad du skal - og ikke skal - gøre i køkkenet.

'Den store juniobagedyst' kan ses hver lørdag på DR 1 og DRTV.

LÆS OGSÅ: Geggo røber: Fik overraskende svar fra lægen

Først til verdens ende

Der er godt gang i diverse realityprogrammer, men deltagerne er endnu ikke kommet så langt i 'Først til verdens ende', hvor der i skrivende stund er to afsnit ude. Drøm dig væk til fjerne egne og tag med deltagerne på deres rejser gennem Asien fra første række - på sofaen.

'Først til verdens ende' kan ses hver mandag på TV 2 og TV 2 Play.

LÆS OGSÅ: 'Kragerne'-Benjamin i voldsom ulykke: Frygtede for sit liv

Kærlighed hvor kragerne vender

Uanset hvor du befinder dig, kan du tage en tur hen hvor kragerne vender, hvor fyre fra landets afkroge og kvinder fra de store byer forsøger at finde fælles fodfæste i jagten på kærlighed. Den nuværende sæson er godt i gang, men i skrivende stund er der fem afsnit og lang vej igen, så der er god mulighed for at nå med.

'Kærlighed hvor kragerne vender' kan ses hver tirsdag på TV 2 og TV 2 Play.

LÆS OGSÅ: Julie Ølgaard mistede sin bror som 12-årig: Det smadrede mit hjerte

Love is blind

Seerne har efter lang tids spekulationer netop fået afklaring i den sjette sæson af 'Love is blind', hvis reunion havde premiere for to uger siden. Så hvis du er en utålmodig seer, har du nu muligheden for at se hele den hektiske sæson i ét hug.

Og det gik absolut ikke stille for sig i denne sæson, der har budt på vilde afsløringer, beskyldninger og skandaler, efter programmet blev optaget, og mens det blev sendt - der var blandt andet flere deltagere, der var forlovede på forhånd. Og hvis du undrer dig over, hvad i alverden "Megan Fox-gate" er, så giv sæsonen et skud.

'Love is blind' sæson 6 kan ses på Netflix.

LÆS OGSÅ: Smaskforelsket: Felix Smith er flyttet sammen med 20 år yngre kæreste

The Ultimatum

Hvis du leder efter det ultimative drama, så er 'The Ultimatum' et fantastisk bud. I programmet deltager en række par, hvor den ene af parterne gerne vil giftes, mens den anden ikke vil - og har derfor fået et ultimatum, at enten bliver de gift eller går fra hinanden.

Det lyder intenst i sig selv, men endnu værre er, at parrene splitter op for at date folk fra de andre par på kryds og tværs, for så at bo med en ny partner i tre uger, indtil de vender tilbage til deres originale partnere i yderligere tre uger. Og som du nok kan gætte giver det anledning til en masse jalousi, selvransagelse og mangekantsdramaer. Programmet findes både med heteroseksuelle og queer personer, og sidstnævnte er særligt anbefalelsesværdig.

'The Ultimatum' og 'The Ultimatum: Queer Love' kan ses på Netflix.

LÆS OGSÅ: TV 2 afslører nye detaljer om 'Sommerdahl'

Politijagt

Med 30 sæsoner på bagen siger det næsten sig selv, at 'Politijagt' er underholdning på topniveau. Særligt den folkekære færdselsbetjent Vlado Lentz, der har været med siden starten, er blevet synonym med programmet - og han er der stadig.

'Politijagt' kan ses hver onsdag på Discovery+.

LÆS OGSÅ: 'Gift ved første blik'-Martin afslører: Dater 13 år yngre tv-kendis

Ex on the beach

Den 21. maj løber den længe ventede niende sæson af 'Ex on the beach' over skærmen, men i mellemtiden kan det være en god idé at se eller gense de gamle sæsoner.

I den nye sæson vender de gamle kendinge Nicklaes Johannes Olsen og Camilla Thoby nemlig tilbage, så det er oplagt at se den fjerde sæson af programmet, hvor de to deltog. Også Emilia Kristina Bengtsson fra sæson 7 vender tilbage.

De fleste sæsoner af 'Ex on the beach' kan ses på Discovery+.

LÆS OGSÅ: IKKE SET PÅ TV: 'Først til verdens ende'-par måtte ikke sove sammen

The Kardashians

'The Kardashians' må siges at være noget af det mest klassiske reality-tv og en sand go-to, når man skal have sit realityfix. Man har kunnet følge familien på skærmen gennem 20 sæsoner siden 2007, men i 2021 overgik familiens dramaer til kameraer tilhørende Disney+, der nu har fået fire sæsoner i kassen. Femte sæson vender tilbage den 23. maj, så går du i gang nu, kan du måske lige nå at catche op i - hvert fald på de nyere sæsoner.

'The Kardashians' kan ses på Disney+.

LÆS OGSÅ: Jesper Buch færdig med 'Løvens hule': Jeg savner det ikke