'True Love'-Josefine: Livskrise gjorde mig klar til kærlighed
Josefine åbner op omkring, hvordan en livskrise fik hende til at indse, at hun manglede en kæreste.
26-årige Josefine rejste i sommer til Italien for at deltage i datingprogrammet 'True Love' i jagten på kærlighed. Det har dog ikke altid været kærligheden, der har været i sigtekornet hos den unge kvinde.
SE DEN SØDE VIDEO! Dennis Knudsen er landet med tvillinger
- Jeg har været single i rigtig mange år, og jeg tror ikke, at jeg som sådan har manglet kærligheden i mange af årene. Det var først, efter mine forældre blev skilt sidste sommer, at det i perioden efterfølgende gik op for mig, at der var noget ud over familie, som jeg manglede. Jeg har altid været meget familiemenneske, fortæller Josefine til Realityportalen.
LÆS OGSÅ: Jeanette Ottesen deler sødt billede
Det blev en livskrise
Forældrenes skilsmisse sendte Josefine ud i en svær periode.
- For mig var det en livskrise på en eller anden måde, fordi jeg har været vant til at tage hjem hver eneste weekend. Så der skete nogle helt naturlige ændringer, og jeg skulle til at finde ud af, hvad jeg så skulle bruge mine weekender på. Så fandt jeg ud af, at der måske manglede et eller andet. Så det har taget lidt tid at finde ud af, at jeg manglede en kæreste, forklarer reality-deltageren.
LÆS OGSÅ: Janni og Karsten frygter fremtiden
At det så netop var et reality-program, Josefine skulle lede efter en kæreste i, er ifølge hende et godt sted af møde folk.
- Jeg er typen, der skal gøre nogle vilde ting indimellem. Og så er jeg ikke typen, der blive interesseret i en fyr ved bare at swipe. Jeg skal lære en person at kende, og det er den eneste måde, jeg kan blive interesseret i en person på. Det behøver ikke nødvendigvis være på tv, men jeg synes, at det er svært at møde nogen, fordi mange på min alder er ved at slå sig ned. Og jeg går ikke så meget i byen, jeg har fast arbejde og har haft det i mange år, fortæller singlen og fortsætter:
- Jeg har været lidt god til at flygte fra kærligheden. Jeg har frygtet at blive virkelig vild med en, og jeg har nok bare været i et trummerum med datingmønstre, og det var nok sundt at blive rusket lidt i og komme ind til kernen.
LÆS OGSÅ: Ditte Lee har igen fundet kærligheden
Pinlig over at være single
Josefine frygtede til dels de andre deltageres reaktioner på, at hun har været single i størstedelen af sit liv.
- Jeg har altid været lidt pinlig over, at jeg har været single i så mange år, og det er nok noget jeg kunne have frygtet. Eller at jeg måske ikke var klar til kærlighed, for det er en ting, som jeg har haft en lille tvivl om, om jeg var, men det følte jeg, at jeg var, forklarer hun og tilføjer:
LÆS OGSÅ: 'Kurs mod fjerne kyster'-stjerner sælger båden
- Jeg synes, at det blev modtaget godt og med åbne arme. Der var ikke noget fordømmelse i det.
Josefine har dog selv været fordømmende over fyre, der har været singler i lang tid.
- Jeg har selv haft tanken om, at hvis en på min alder nærmest altid har været single, så har han ikke samme erfaring som andre fyre. Jeg har aldrig prøvet at bo sammen med en kæreste eller haft et langvarigt forhold, og hvad tænker folk så i så fald? Så jeg har nok selv været lidt fordømmende over for sådan nogle ting, og så står jeg selv i den situation, afslutter hun.
Du kan se 'True Love' Danmark hver tirsdag på Discovery+.
Herunder kan du se Josefines præsentationsvideo i 'True Love'...