'True Love'-Casper afslører: Jeg kan blive blind
Har du også undret dig over, hvad det er for et hvidt mærke, Casper har siddende på sin skulder? Få svaret her.
Den står på solbadning, pool og træning, når deltagerne skal fordrive tiden i den italienske villa i 'True Love', og det giver de bare overkroppe rig mulighed for at blive vist frem.
LÆS OGSÅ: Bro afslører: Er begyndt at drikke igen
Derfor har den opmærksomme seer måske også lagt mærke til, at 29-årige Casper altid har et lille, hvidt mærke siddende bag på sin venstre skulder.
Artiklen fortsætter under videoen, hvor Casper fortæller om sin deltagelse i 'True Love'...
- Det er fordi, jeg har diabetes. Så den måler mit blodsukker, og jeg kan følge med på mit ur og telefon hele tiden. Så den advarer, når mit blodsukker er lavt eller højt, forklarer Casper til Realityportalen og fortsætter:
- Jeg fik diabetes i 2007, så omkring da jeg var teenager. Det er kun min mors faster, som har haft diabetes, så det har sprunget en generation over.
LÆS OGSÅ: Kendt reality-stjerne med i ‘True Love’
Kan gøre ham blind
Det hvide mærke kan måske se uskyldigt ud. Men Caspers diabetes er knap så uskyldig, for hvis ikke han passer sit blodsukker, kan det få store konsekvenser.
- Det giver nogle udfordringer i hverdagen. Det er næsten et fuldtidsjob. Jeg skal hele tiden sørge for, at mit blodsukkerniveau ligger mellem 5mmol og 10mmol, for ellers fungerer jeg ikke i min hverdag. Jeg skal tage insulin efter hvert måltid, og hvis jeg ikke passer det, kan jeg blive blind, miste følesanser i fødder, og så videre, forklarer reality-deltageren.
LÆS OGSÅ: SE VIDEOEN: Cengiz tager fusen på Geggo
Det var en stor ændring i Caspers liv, da hans sygdom blev opdaget som teenager.
- Den måde, jeg fandt ud af det på, var, at jeg skulle tisse rigtig meget, og derfor var jeg hele tiden tørstig og nødt til at drikke noget. Så var jeg til lægen, hvor de tjekkede mit blodsukker, og det var højt, og så røg jeg ind på sygehuset og lå der en uge, hvor jeg skulle lære, hvordan diabetes fungerede. Så det var noget af en omvæltning, fortæller han.
LÆS OGSÅ: Vild forvandling: Se Stine Kronborgs nye look
Påvirkede ham i 'True Love'
Fuldtidsarbejdet ved at have diabetes var også noget, der havde en betydning for Casper, mens han befandt sig i 'True Love'-villaen.
- Det påvirkede mig i 'True Love' på den måde, at nogle gange, når jeg var i sync for at snakke, og jeg havde lavt blodsukker, kunne jeg godt have koncentrationsbesvær. Så det har fjernet fokus lidt og haft en lille betydning, fortæller Casper og tilføjer, at der blev taget godt om ham, mens har var derinde:
- Produktionsholdet har været gode til at hjælpe mig, hvis det har været højt eller lavt, eller jeg skulle have juice, så på den måde har jeg ikke skulle tænke videre over det. Jeg har generelt kontrol over min diabetes.
LÆS OGSÅ: Dét skal der ske, før Kjeldbjerg trækker sig fra 'Robinson'
Caspers diabetes er dog ikke noget, der påvirker hans datingliv.
- Jeg gør bare folk er opmærksomme på det, så det påvirker ikke datinglivet anderledes, end det påvirker andre ting. Hvis blodsukkeret er højt, er jeg meget hyper, og hvis det er lavt er jeg meget konfus og ikke så kontaktbar, men jeg synes ikke, det er noget, der har påvirker mit datingliv overhovedet, afslutter han.
LÆS OGSÅ: 'Luksusfælden'-deltager i tårer: Har ikke råd til børnebidrag