Sydney Lee afslører: Havde kæreste under ’Singleliv’
Reality-fyren ville så gerne være kendt, at han deltog, selvom han havde en kæreste.
Sidney Lee er indbegrebet af reality-tv, og han har datet på tv i flere programmer. Men i det helt nye program ’Du så os date’ afslører han, at det hele faktisk startede med en kæmpe løgn.
LÆS OGSÅ: Her er Geggos nye tv-program
For da Sidney i 2008 begyndte at lave tv, havde han en kæreste, men han kunne alligevel ikke sige nej, da han blev tilbudt at være med i ’Singleliv’.
Artiklen fortsætter under videoen, hvor Chris fra 'Paradise' taler ud om at være født som kvinde.
- Jeg ville gerne lave mere tv, det var før, jeg blev rigtig kendt. Så tog jeg s-toget ud til min kæreste og stod på stationen, og så ringede der en casting agent, og hun siger "Vil du være med i 'Singleliv'?". Jeg svarede, nej, det kan jeg ikke, jeg har en kæreste, og jeg var bare deprimeret over det. Jeg tager over til hende (kæresten, red.) og har så et skænderi med hende. Så kommer jeg tilbage et par timer senere på s-togs stationen og ringer tilbage til hende casteren og siger "Gælder det stadig dit tilbud?", og hun siger så ja, fortæller Sidney i programmet.
I første sæson af ’Singleliv’, hvor Sidney deltog, bliver han præsenteret som en, 29-årig fyr, der lever af at spille videospil, og som har været single i et år. Det var dog slet ikke sandheden.
LÆS OGSÅ: Realityfyre i åbent slagsmål: Du når mig ikke til sokkeholderne
- Men jeg ville stadig ikke af med hende der kæresten, så jeg optog en hel sæson bag hendes ryg. Så begyndte der at komme trailers og previews fra det der 'Singleliv', og så ringede alle hendes veninder og sagde, jeg har lige set Sidney, så prøvede jeg lidt i starten, at sige det optog jeg for mange år siden, men så sagde hun, den bluse du har på der, den gav jeg dig, fortæller Sidney Lee med et grin.
Det kommer nok ikke bag på nogen, at Sidney den dag i dag ikke længere danner par med kæresten. Realityfyren understreger desuden, at han hverken drømmer om en kæreste eller børn - til gengæld vil han gerne have en kat igen.
LÆS OGSÅ: Mathilde Gøhler taler ud om misbrug