Rikke Imer har sagt op: Vil leve af chokolade

'Bagedyst'-deltager Rikke Imer satser hele sin karriere for de søde sager.

Man skulle tro, at Rikke Imer har flere timer i døgnet end andre mennesker. 'Den store bagedyst'- deltager har en tilsyneladende uudtømmelig energi og et hjerte, der banker for familie, venner og nu også bagning og chokolade.

LÆS OGSÅ: Fandt ny date i brevbunken: Sådan gik det

– Det har betydet meget for mig at få gjort haven brugbar, fordi vores hus ikke er særlig stort, fortæller Rikke, der sammen med sin kæreste, har bygget drivhuset af husets gamle vinduer.

– Jeg har sagt mit job op og håber, at jeg kan få skabt mig et univers med søde sager, som jeg kan leve af. Jeg kan simpelthen mærke, at jeg bliver nødt til at gå all in. Den her mulighed kan jeg ikke lade passere, siger Rikke, der i forrige lørdags måtte forlade det populære bageprogram.

Hun veksler mellem at være skrækslagen og euforisk over at have sagt jobbet som socialrådgiver op efter 12 år.

LÆS OGSÅ: IKKE SET PÅ TV: ‘Paradise Hotel’-Sille i blodigt uheld

Selvom den 36-årige nordjyde er spændt på sit nye arbejdsliv, hvor hun håber at starte ud med at tilbyde chokoladekurser og bagevideoer, ligger det bestemt ikke fjernt for hende at kaste sig ud i nye udfordringer. Sammen med sin kæreste, Morten, har hun i fem år arbejdet på at renovere drømmehuset i Aalborg.

– Det var et cirkus at have et fuldtidsjob og tre små børn samtidig med bagedysten, siger Rikke, som her sidder i familiens shelter.

– Det var et vanvittigt story projekt, og jeg ved faktisk ikke helt, hvordan vi overlevede. Men vi er kommet stærkere ud på den anden side, og nu føler vi, at vi kan klare hvad som helst. De hverdagsudfordringer, der dukker op, bliver også mindre, fordi vi bare har stået i kaos, griner Rikke, der sammen med Morten har fået børnene Johanne på ni år, Viola på seks og Ebbe på tre.

LÆS OGSÅ: Thomas Bo Larsens barske barndom: Misbrugt som 12-årig

Det tog parret fem år at renovere både inde og ude, fordi det var vigtigt for dem både at prioritere deres sociale liv og deres personlige interesser undervejs. Rikke gik blandt andet i gang med at lave fyldte chokolader under corona, hvilket blev startskuddet til hendes vej til 'Den store bagedyst'. Hun meldte sig ikke til konkurrencen for at vinde, men for at lære sine børn noget vigtigt.

– Det der med at vise dem, at man faktisk ikke behøver at være verdensmester til noget for at kaste sig ud i det, var meget vigtigt for mig, forklarer Rikke. Selvom Rikke Heising Imer blev noget overrasket, da hun fik beskeden om, at hun skulle være med i det populære kageprogram, så gik hun til opgaven med et stort gå-på-mod.

LÆS OGSÅ: Droppet af Odorico: Nu sætter han ord på bruddet

Rikke fortryder på ingen måde sin deltagelse. – Men jeg havde to nedsmeltninger undervejs, hvor jeg sad i mit køkken og græd, fordi alt bare gik galt, fortæller hun med et grin.

– Det sværeste for mig var, at mine evner ikke var særligt store. Jeg har ikke bagt kompliceret kager i ret lang tid, så min rygsæk med viden var sparsom. Derfor skulle jeg virkelig knokle, fortæller Rikke, der lagde ud med at lave en lang liste over ting, hun skulle øve sig på.

LÆS OGSÅ: Sådan snød Nikolaj kæresten: Brød helligt løfte

Det krævede, at hun for en stund måtte sætte sin dartklub og venindelogen ”Rød stue” på pause, mens der heller ikke var lige så meget tid til at hygge sig med familie og vennepar.

LÆS OGSÅ: 'Årgang 20'-stjerne kørt galt: Besvimede i bilen

– Det er helt og holdent Morten, vores familie og alle vores venners skyld, at det kunne lade sig gøre for mig at deltage i bagedysten. Der har været fuld opbakning, og de har alle sammen hjulpet til, siger en taknemmelig Rikke.