Stine og Niels fra 'Landmand søger kærlighed'
(Foto: Anders Brohus/TV 2)
Stine og Niels fra 'Landmand søger kærlighed' (Foto: Anders Brohus/TV 2)

Stine afslører: Det fik Niels i julegave

Stine har i julen arbejdet på en personlig gave til Niels.

Stine Marthine Pedersen fra 'Landmand søger kærlighed' har det meste af december måned arbejdet på den julegave, som hun i går gav til kæresten Niels, som hun fandt i programmet. Til Realityportalen fortæller hun om gaven.

- Niels fik en værktøjskasse, jeg selv har malet og lavet klistermærker til, fortæller Stine om gaven, og der er selvfølgelig en god grund til, at hun netop har lavet en værktøjskasse til ham.

Stines gave til Niels, som han blev meget glad for (Foto: privat)
Stines gave til Niels, som han blev meget glad for (Foto: privat)

LÆS OGSÅ: Stine om sin fortid: Derfor går jeg normalt efter ældre fyre

- Niels har lige købt en rendegraver og udvider i den forbindelse sit lille enmandsfirma 'N. P. LandService', og så tænkte jeg, at han ville komme til at mangle en værktøjskasse, der var lige til at have med i rendegraveren.

Stine kan godt lide at give personlige gaver med et element af noget hjemmelavet.

- Det er i høj grad også for at vise Niels, at jeg selvfølgelig støtter ham i drømmen om det lille enmandsfirma, fortæller Stine, der selv har opgivet sit erhverv som landmand og har søgt ind på uddannelsen som lærer.

LÆS OGSÅ: Alexandras coronaråd: Hyg med veninderne

- Det er jeg ret spændt på. Det er noget helt nyt for mig, men har faktisk altid været en drøm, fortæller Stine og fortsætter:

- Jeg har altid tænkt, at hvis jeg ikke skulle arbejde med dyr, så skulle jeg arbejde med mennesker.

Efter nytår flytter Stine og Niels Brørup i Jylland, hvor Niels’ forældre har et landbrug, som han gerne vil være en del af.

LÆS OGSÅ: 'Årgang 0'-stjerne: Det er virkelig trist