Stine og Niels fra 'Landmand søger kærlighed'
(Foto: Anders Brohus/TV 2)
Stine og Niels fra 'Landmand søger kærlighed' (Foto: Anders Brohus/TV 2)

Stine om sin fortid: Derfor går jeg normalt efter ældre fyre

Stine havde mange betænkeligheder ved at vælge Niels, da han er fire år yngre end hende, men han har gang på gang vist, at han er moden nok til Stine.

27-årige Stine Marthine Pedersen fra 'Landmand søger kærlighed' valgte den fire år yngre date Niels til romantisk weekend i forrige afsnit af datingprogrammet på TV 2. Det er ingen hemmelighed, at Stine har haft nogle betænkeligheder ved Niels' unge alder, og han har gennem programmerne skulle overbevise Stine om, at alder bare er et tal.

- At jeg har et problem med Niels' alder til at starte med, har intet med Niels at gøre, det har noget med min fortid at gøre. Jeg har dårlig erfaring med yngre og umodne fyre, og det ledte jeg ikke efter igen, fortæller Stine til Realityportalen og uddyber:

LÆS OGSÅ: Sådan gik Stines møde med Niels’ forældre

- Jeg havde en yngre kæreste, som var mig utro, og det sætter sig. Og så havde jeg en kæreste, som fik sin mor til at smøre sine madpakker, og det blev for meget. Jeg er meget selvstændig selv, så jeg ønskede ikke en ung og umoden fyr igen.

Selvom Niels var yngre, så var der alligevel noget ved hans brev i første program, der fangede Stine, og han har gang på gang bevist, at han er mere moden end en på 23 år.

LÆS OGSÅ: Linse åbner op: Sådan går det med kærligheden

- Niels er meget voksen. Han har været ude og rejse i det meste af verden, og han har stået på egne ben, siden han var 16, så jeg kan ikke mærke på ham, at han kun er 23 år. Han gør sig gode tanker i forhold til, hvad han ønsker i fremtiden, og han er klar til at slå sig ned, fortæller Stine.

Følg Stine og Niels i 'Landmand søger kærlighed' tirsdag kl. 20.00 på TV 2 eller på TV 2 Play.

LÆS OGSÅ: Mascha Vang åbner op: Tæt på depression

LÆS OGSÅ: Janni Ree om datterens fødsel: Jeg har aldrig været så nervøs