Skuffet paradiso: Jeg advarede om, at det ville ske
Oliver prøvede at advare Tobias mod at tage ham med i hævnceremoni, da to fyre aldrig vil kunne vinde over én fyr og én pige i denne situation.
Det var ikke en overrasket Oliver, der måtte forlade 'Paradise Hotel' efter aftenens hævnceremoni. Han havde allerede regnet udfaldet ud, fortæller han Realityportalen, da vi spørger, hvordan det var at tjekke ud.
- Jeg vidste, at løbet var kørt, da Tobias valgte at tage mig med i fare. Vi stod to fyre overfor en fyr og en pige, og det var virkelig et dumt valg af Tobias. Han skulle have valgt Sarah i stedet, for så havde hans chancer for overlevelse været bedre.
LÆS OGSÅ: CHOK: Paradiso fakede breakup på grund af chikanerende eks
- Det er oplagt for alle fyrene at vælge os. Da jeg forklarede Tobias det, kunne han også godt se, at den ikke var helt god. Jeg har tænkt virkelig meget over den situation, og hvor langt jeg ville være kommet, hvis ikke jeg skulle ryge på en andens fejl.
Havde forelsket sig i Anna
Oliver og Tobias måtte se tabet i øjnene, da kun Anna og Sarah gik ned på værelset, hvor Daniel og Silke sad. Dermed sendte Mike, Jonas, Marco, Sheena og Emilie de to fyre hjem, og derfor måtte de tjekke ud uden at sige farvel til deres respektive partnere.
LÆS OGSÅ: IKKE SET PÅ TV: ‘Ex on the Beach’-babe sendes hjem grundet temperament
- Vi fik kun lov til at sige farvel til dem, der smed os ud, så det var jo super fedt, siger en ironisk Oliver og fortsætter:
- Men i det mindste knækkede filmen ikke, som den ville have gjort, hvis jeg skulle sige farvel til Anna. Hende havde jeg forelsket mig i, må jeg indrømme.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Tobias om Teiturs overfald: Her er den sande historie
Gense de nervepirrende minutter, hvor Oliver og Tobias stemmes ud, i klippene nedenfor:
LÆS OGSÅ: Her er ‘Paradise’-vindernes råd til de nye paradisoer
LÆS OGSÅ: Efter ‘Ex on the Beach’: Sådan gik det Louise og Victor hjemme i Danmark