Skuffet Dina ude af 'Robinson': Holdet havde den vildeste tabermentalitet!

Det var en skuffet Dina, der mandag aften måtte sige farvel til 'Robinson Ekspeditionen'.

Fjerde afsnit blev endestationen for Dina Bredal, da hun blev sendte hjem til Danmark af holdkammeraterne, da de endte i øråd. Efter afstemningen gav hun på skærmen udtryk for, at selv om hun også var lettet, så var hun skuffet over det hele. Sådan forholder det sig stadig, siger hun til Realityportalen.

- Jeg var skuffet dengang, og jeg er skuffet nu. Det var benhårdt at være der - især de sidste dage - men jeg ville gerne være blevet, siger hun og fortæller, at hun har mødt masser af positive reaktioner fra folk på gaden, efter sæsonen er begyndt at rulle over skærmen.

- Folk har taget fantastisk godt imod mig, og der har været mange søde kommentarer og highfives på gaden. Det har været hyggeligt. Så jeg kommer da lidt til at savne at være 'Robinson'-Dina. Jeg er rigtig glad for, at jeg har så søde fans, griner hun.

LÆS OGSÅ: Cengiz efter kold luft: Vi har ikke brug for Mikkel Kessler

Vred og frustreret

Igennem afsnittet havde Dina været meget igennem. Først blev hun sendt i dødskamp af holdkammeraterne sammen med Maria Pencheri. Her tabte de, og Maria rykkede over på det andet hold.

Det efterlod en skuffet Dina, som måtte rejse tilbage til de holdkammerater, der kort forinden havde sendt hende i dødskamp som et af de svageste led.

- Det var hårdt at se igen, for jeg kunne genkende den vrede og frustration, jeg følte der. Jeg ved, hun tabte med vilje. Jeg er slet ikke i tvivl, siger hun og fortsætter:

- På en eller anden måde, kan jeg godt forstå hende, men jeg synes stadig, at det var usselt gjort. Men hun vidste ikke, hvor udsat hun faktisk var på holdet, før den afstemning. Så hun fik en livline og så sit snit til at redde sig selv.

LÆS OGSÅ: DET SÅ DU IKKE PÅ TV: Derfor skred Lars fra ‘Robinson’

Den vildeste tabermentalitet

Dina er langt fra tilfreds med, at holdet ikke ville risikere noget i dødskampen og derfor slet ikke gik efter at vinde.

- Jeg synes simpelthen, at det er den vildeste tabermentalitet. Holdet forsøgte ikke engang at vinde dysten, siger hun.

Dina arbejder til daglig som oplevelsesrådgiver med firmaet UX Consult, hvor hun forsøger at skabe gode oplevelser for ansatte og kunder i virksomheder.

- Her arbejder jeg med brugerinddragelse, og undersøgelser viser, at halvdelen af alle på arbejdsmarkedet møder umotiveret op på arbejde, mens ti procent direkte modarbejder arbejdsgiveren. Det billede passer jo rigtig godt på 'Robinson Ekspeditionen' og Hold Nord og Syd, siger Dina med et grin.

- Man jeg kan slet ikke forstå, hvorfor man gik ind til det med den mentalitet. Hvorfor gik holdet ikke efter, at vi skulle vinde dødskampen?  Det er bare den vildeste tabermentalitet i min verden.

LÆS OGSÅ: Midt i stor familiestrid: Mikkel og Lea udfordrer Geggo og Linse

Eksil var fantastisk

Selv om 'Robinson Ekspeditionen' blev en kortere fornøjelse, end hun havde håbet på, så fortæller hun, at hun alligevel havde en rigtig god oplevelse.

- Det var rigtig fedt at være i eksil. Det kan være, det var derfor, de ikke viste så meget af det, griner Dina og fortsætter:

- Det var en helt igennem fantastisk oplevelse. Guldberg er rigtig sød, og vi klikkede bare fra start. Der var ingen taktik. Vi vidste, at vi skulle tilbage på forskellige hold, og at en sammenlægning først ville være langt ude i fremtiden. Så vi kunne bare nyde det hele og slappe af. Ildfluer fløj rundt, og det hele var bare så smukt. Der kunne jeg godt have brugt 45 dage.

LÆS OGSÅ: DET SÅ DU IKKE PÅ TV: Operation førte til tidligt ‘Robinson’-exit

Hun fortryder ikke noget omkring sin deltagelse, og der er ikke noget, hun ville gøre om igen. Hun ville dog ønske, at hun havde et bedre boldøje, fortæller Dina, som også sender stor ros til produktionen bag programmet.

- Min onkel er syg med ALS, og da jeg tog af sted, vidste jeg jo ikke, om han ville være der, når jeg kom hjem igen. Men jeg havde i første omgang sagt til produktionen, at jeg slet ikke ville vide noget, hvis der skete ham noget, siger hun.

- Men det fortrød jeg. Jeg tænkte rigtig meget på ham, og jeg anede ikke, hvordan det gik. Det sagde jeg til produktionen, der fik ringet hjem, og vi aftalte, at jeg ville få at vide, hvis der skete noget. Så kunne jeg slappe af og vide, at intet nyt var godt nyt. Så det skal produktionen virkelig roses for. Det gjorde det hele så godt, siger Dina, der med 100 procent sikkerhed siger ja, hvis hun får muligheden for at rejse af sted igen.

Her kan du læse, hvad Maria mener om dødskampen - og om hun tabte med vilje.

LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-babe jubler: Sådan blev jeg reddet af Geggo og Cengiz