Skal Bro være med i 'Paradise' igen?
Mon det bliver til en ny titelsang og 'Paradise'-deltagelse for hitsangeren.
Inden længe begynder optagelserne til næste sæson af 'Paradise Hotel', og sidste sæsons titelsang bliver stadig nynnet og spillet over alt i landet, så man skal lede langt efter et ungt menneske, der ikke kender 'Sydpå'.
Det blev da heller ikke kun ved musikken for Bro, som sidste år tjekkede ind på 'Paradise Hotel' som gæstestjerne i et par dage, hvor han blandt andet skulle vælge sin bedste kammerat blandt fyrene. Efter programmet festede musikeren med paradisoerne, og han endte med at score årets Miss Paradise, Elina.
LÆS OGSÅ: Janni om ‘Forsidefruer’: Man er bange
Men betyder det, at Bro gentager succesen i år og tager en tur sydpå for at lave musik eller deltage i 'Paradise Hotel'? Det svarede han på, da vi mødte ham til Guldtuben.
LÆS OGSÅ: Vidste du det? Bros søster har været med i 'Paradise'
- Det skal man ikke regne med, lyder svaret fra den populære sanger, som til gengæld kan glæde sig over, at han inden længe skal på sin første live tour.
Hør hele interviewet med Bro i videoen øverst i artiklen, hvor han også afslører, hvordan det går med ham og Elinas forhold.
LÆS OGSÅ: Bro afslører: NU er jeg kærester med 'Paradise'-babe