(Foto: Klavs Bo Christensen)

SE BILLEDET: 'Nybyggerne'-par gift på café

Cecilie og Jonas fra det populære program har i dag sagt ja til hinanden.

Det startede med et ”like” for ’Nybyggerne’-parret Jonas Henriksen, 27, og Cecilie Handberg, 28, da de i sin tid mødtes over en dating-app.

De blev hurtigt kærester, og for snart to år siden under stjernerne på Sydafrikas himmel gik Jonas på knæ for sin Cecilie, og i dag er de blevet erklæret for rette ægtefolk at være på en café i Søborg, hvor de nærmeste fra familie og venner har været inviteret til brunch og bryllup.

- Yes! Det lykkedes, jublede en glad Cecilie, der sammen med Jonas modtog klapsalver og lykønskninger fra parrets gæster, da de var blevet viet.

Parret har tidligere haft planer om at gifte sig i februar, men deltagelsen i 'Nybyggerne' krævede en lang periodes hverdag og afslapning efter de hektiske optagelser i sommeren 2016. Cecilie og Jonas valgte derfor dengang at aflyse brylluppet for at finde en ny dato, og det skulle altså vise sig at blive i dag.

Senere på Realityportalen.dk kan du læse mere om parrets bryllup og se flere billeder fra deres store dag.

Cecilie og Jonas sagde i dag ja til hinanden på en café i Søborg foran venner og familie. (Foto: Janus Nielsen)

LÆS OGSÅ: 'Nybygger'-Cecilie skubbede Jonas, da han friede

LÆS OGSÅ: WOW: 'Nybyggerne'-par har smidt 25 kilo efter programmet

LÆS OGSÅ: Cecilie og Jonas droppede TV 2: Ville ikke være med i 'Nybyggerne'

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.