SE BILLEDET: Landmand-Jørn er blevet far

I sidste uge blev 'Landmand søger kærlighed'-deltageren far for første gang.

Kort efter midnat natten til fredag kunne 'Landmand søger kærlighed'-deltageren Jørn Andersen og hans forlovede, Carola Thomsen Schmidt, endelig kalde sig forældre sammen. Her fødte Carola nemlig en søn på 3200 gram og 50 centimeter. Det bekræfter Jørn over for Realityportalen.dk.

Sønnen Emil vejede 3200 gram og var 50 centimeter ved fødslen. (Foto: Privat)
Sønnen Emil vejede 3200 gram og var 50 centimeter ved fødslen. (Foto: Privat)

Parret måtte ellers vente længe på at blive forældre. Carola havde termin den 14. januar, men først fredag - 12 dage senere - ville sønnen, der har fået navnet Emil, komme til verden. Men alt gik fint, da han endelig besluttede sig for at komme ud.

LÆS OGSÅ: Geggo: Cengiz har ødelagt mit og Linses forhold

LÆS OGSÅ: Landmand søgte kærlighed: Nu skal han giftes og have barn

- Det gik godt. Det blev godt nok til et kejsersnit til sidst, da fødslen trak lidt ud, siger Jørn og uddyber:

- Vandet gik klokken 8 torsdag morgen, og Emil kom klokken 00:13 fredag nat. Så det tog godt 16 timer, fortsætter landmanden.

Mens Carola i forvejen har en datter fra et tidligere forhold, så er det første gang, at den lykkelige Jørn kan kalde sig for far.

LÆS OGSÅ: Geggo og Cengiz bekræfter: Derfor holder ‘Familien fra Bryggen’ pause

LÆS OGSÅ: ‘Landmand’-Louise: Sådan går det med graviditeten

Jørn har tidligere fortalt, at parret ikke ønskede at kende kønnet på barnet, før det kom til verden. Og det ønske holdt de fast i helt frem til fødslen.

- Vi kendte ikke kønnet, så det var lidt spændende, da barnet kom ud, siger Jørn, der dog var blevet glad, uanset om det var en dreng eller en pige.

- Vi blev bare glade for, at han var sund og rask. Vi havde ikke noget specielt ønske om kønnet, fortsætter han.

LÆS OGSÅ: ‘Landmand søger kærlighed’-forældrepar er gået fra hinanden

LÆS OGSÅ: Amalie efter Peters kærlighedserklæring: Sådan er vores forhold nu