Se billederne: Charlotte Bøving sagde ja til Christina
Tv-lægen giftede sig lørdag i Sct. Jacobi Kirke i Varde
Med et års forsinkelse kunne Charlotte Bøving endelig gøre kæresten Christina til sin hustru.
Med familie og venner som vidner giftede parret sig lørdag eftermiddag i Sct. Jacobi i Varde. Blandt de mange gæster var Sanne Salomonsen, Thomas Evers Poulsen, Lisbeth Østergaard og ikke mindst Charlotte Bircow, som havde introduceret de to kvinder til hinanden for en del år siden.
Læs også: Tv-lægen gifter sig med kvinden i sit liv
Det var dog først ved Dennis Knudsens søn Lucas' barnedåb forrige sommer, at lynet slog ned mellem dem. Derfor var Dennis også den, der fulgte Charlotte til alteret, mens Christina blev ledsaget af sin søn, Philip.
Efter vielsen var der reception i lægeklinikken Jugendhuset, som ægteparret driver sammen, og senere middag og fest hjemme i villaen Carolinelund.