'Ex on the Beach' 2018 (Foto: Krestine Havemann)

Sådan foregår 'Ex on the Beach'-castingen

Det er bestemt ikke en nem opgave at finde deltagere til 'Ex on the Beach'.

Gennem 24 afsnit er ekskærester dukket op af bølgen blå på stribe til de mange deltagere, som troede, de skulle være med i et eksotisk datingprogram. I stedet var de en del af 'Ex on the Beach', og grundstenene for en masse intriger var lagt. Men hvordan finder man egentlig frem til deltagerne i sådan et program, mens man stadig holder præmissen hemmelig for hovedpersonerne? Det gør Henrik Rasmussen, som er programchef hos Metronome, os lidt klogere på.

LÆS OGSÅ: ÅH NEJ: Nu er det slut for Kasper og Michelle

- Castingen på 'Ex on the Beach' har været en stor opgave, som har krævet et meget dedikeret og dygtigt castingteam at komme i mål med. En vigtig målsætning på 'Ex on the Beach' var at hemmeligholde programmets præmis for deltagerene, så vi kunne optage deres ægte reaktioner i programmet. Først foran de snurrende kameraer skulle de vide, at deres ex’er var på vej. Derfor kunne vi ikke starte castingen op under programmets rigtige titel, men startede i stedet castingen op under arbejdstitlen 'Tropical Dating', fortæller han.

LÆS OGSÅ: ‘Ex on the Beach’-par har endelig sex: Det var nederen

Artiklen fortsætter efter videoen, hvor man kan høre Carolines dom over Mathias i sengen - og også høre om Mathias voldsomme forløsning, da han kom.

De bedste ansøgere blev inviteret til casting, og her kom exerne hurtigt på banen.

- Til et dating-program falder det heldigvis meget naturligt at spørge ind til, hvilken type man tidligere er faldet for, og om man har mange ex-kærester, så de fleste ansøgere viste selv gladeligt facebook-profiler med deres tidligere scoringer til vores castere. Med denne information kunne castingteamet begynde at tage kontakt til ansøgerens ex’er og invitere dem til casting på 'Tropical Dating', såfremt ex’erne stadig var singler og i øvrigt passede til programmet.

LÆS OGSÅ: ‘Ex on the Beach’-par har endelig sex: Det var nederen

Et stort og sjovt arbejde

Han understreger, at sådan et program kræver meget research gennem både interviews og de sociale medier for at finde frem til de rigtige deltagere, og selvom deltagerne er fundet, så betyder det ikke, at castet er i hus.

- Castingen på sådan et program her et er et stort puslespil, da castet jo hænger sammen. Så hvis én ansøger pludselig får kolde fødder eller for eksempel har fundet en kæreste, så falder ansøgerens ex jo også. Så det er en meget dynamisk casting, hvor der hele tiden er nye ansøgere i spil, og der skal findes nye ex’er. Det er et stort arbejde, men også en virkelig sjov opgave, fortæller Henrik Rasmussen.

LÆS OGSÅ: CHOK: Politiundersøgelse fik TV3 til at droppe ‘Paradise’-program

Tidligere på ugen kom det frem, at der allerede nu ledes efter deltagere til en ny sæson af programmet, og her er præmissen en anden, fordi de kommende deltagere ved, at de melder sig til 'Ex on the Beach'.

-  Nu caster vi jo igen, og denne gang glæder vi os over at kunne spille med helt åbne kort. Så vi satser på en mindre hemmelighedsfuld, men lige så sjov casting denne gang. Det er vigtigt at understrege, at håbefulde ansøgere IKKE selv tager kontakt til deres ex’er, når de tilmelder sig - overraskelsesmomentet er  nemlig stadig vigtigt i programmet, fastslår Henrik Rasmussen. Selvom meget tyder på det, så er det endnu ikke blevet bekræftet, at der kommer en ny sæson, selvom castingen er åben. Men den første sæson af 'Ex on the Beach' har været Kanal 4s mest sete program gennem de seneste seks uger, så mon ikke, det bliver til et dramatisk gensyn med programmet til næste år. LÆS OGSÅ: Sarah Louise efter modvind: Derfor er jeg stadig med i ‘Forsidefruer’