Rolf Sørensen på afvænning: Druk ødelagde ægteskabet
Efter 26 års ægteskab skal Rolf Sørensen skilles fra sin hustru Susanne på grund af hans alkoholproblem.
Parret fortalte i fredags i en fælles pressemeddelelse til Ritzaus Bureau, at de går fra hinanden.
- Vi har været sammen i mange år (parret blev gift i 1994, red.) og har levet et meget intenst, lykkeligt og stærkt ægteskab, men selvfølgelig også oplevet både op- og nedture, som mange andre ægteskaber. Vi har vores utroligt skønne børn, som vi begge elsker højt, men vi er kommet til et punkt, hvor min familie ikke længere kan leve med mine alkoholproblemer. Derfor skal vi skilles, lyder det ærligt fra den 55-årige tidligere cykelrytter, der i 2013 efter massivt pres indrømmede også periodisk at have brugt doping.
LÆS OGSÅ: Nedringet Britt: Jeg er stolt af mit ar
Han stoppede sin professionelle karriere i 2002, men Rolf Sørensen står stadig som Danmarks mest vindende cykelrytter nogensinde med 53 sejre i sine i alt 17 sæsoner. Han vekslede siden med succes karrieren til et job som sportskommentator på TV2, men forrige søndag deltog han ikke som annonceret i TV2's dækning af VM i cykling. På det tidspunkt ønskede tv-stationen ikke at sige andet end, at afbuddet skyldes personlige årsager.
LÆS OGSÅ: Janni taler ud om skænderi med Karsten Ree: Jeg bliver sindssyg