Jaffer. (Foto: Janus Nielsen)
Jaffer. (Foto: Janus Nielsen)

'Robinson'-Jaffers vilde London-planer: Starter tøjmærke og YouTube-kanal

Snart pakker Jaffer igen kufferten. Denne gang for at flytte til London.

Den 29-årige Jaffer Janjooa forlader i begyndelsen af februar Brøndby for at bosætte sig i London. Han skal over og reetablere sig selv som model og fortsætte de modelprojekter, som han slap, inden han rejste til Fillinpinerne for at deltager i 'Robinson Ekspeditionen'. Der venter dog mere end bare modelprojekter i London.

- Jeg har startet en YouTube-kanal op. Kanalen hedder 'Fitbruv', og den har fokus på fitness, da jeg går meget op i træning, og så har jeg også en bror, der er personlig træner. Så det er for at hjælpe ham på vej, men også for at vi kan gøre noget sjovt sammen som familie. Derudover har jeg lavet mit eget tøjmærke med logo og det hele, som jeg gerne vil have sat i værk næste år, storsmiler Jaffer.

Han har ikke bestemt sig for, hvor længe han skal bo i London.

LÆS OGSÅ: Nis vinder 'Robinson': Jeg troede, løbet var kørt 

Fortryder intet

Jaffer vandt udfordringen 'Planken' og skulle vælge, om Nis, Kenneth eller Maria skulle med ham til finalen.

- Jeg fortryder overhovedet ikke, at jeg tog Kenneth med i finalen. Jeg vidste fra starten, at det var ham, der skulle med, hvis den mulighed kom. Hvis jeg ikke kunne tage ham med, så havde jeg taget Nis med. Det var os tre drenge, der skulle stå i den finale, og sådan blev det heldigvis.

- Det var vanvittig surrealistisk at se sig selv på tv. Heldigvis synes jeg, at jeg kan stå inde for mange af de ting, jeg har gjort og sagt, og jeg har endda præsteret bedre, end jeg havde regnet med. Så det har været en fed oplevelse, som jeg har kunnet dele med min familie, slår Jaffer fast.

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Kjeldbergs hemmelige aftale med 'Robinson'-finalisterne 

Stort familiemenneske

At se familien igen var for Jaffer det bedste ved at vende hjem til Danmark.

- Det var rigtig dejligt at se min familie igen, og mentalt har jeg følt mig ret fyldt med overskud siden hjemkomsten. Den første uge havde jeg dog brug for at være lidt for mig selv og vænne mig til at være hjemme. Alle uger har det været en stor hjælp at tale med de andre deltagere og vende det, der er sket under ekspeditionen, siger han.

LÆS OGSÅ: Kæmpe tvist i ‘Robinson’-finalen