Rikke Chili efter brud: Vi elsker stadig hinanden
Rikke Chili og Martin Celosse-Andersen danner ikke længere par.
Realitybaben Rikke Chili og Martin Celosse-Andersen er gået fra hinanden, det fortæller de begge åbent om på Instagram.
- Et break up er altid hårdt, og det er især hårdt, når det ikke er grundet manglende kærlighed, det sker. Martin og jeg elsker stadig hinanden meget højt, men vi har hver nogle ting, vi skal arbejde med. Vi havde håbet, at vi kunne gøre det sammen, men vi har måtte indse, at dette ikke er muligt, skriver Rikke i et opslag på Instagram, hvor hun i øvrigt gør opmærksom på, at hun ikke har yderligere at tilføje om bruddet, da hun værner om privatlivet.
LÆS OGSÅ: Rikke Chili lagt for had: Nu siger hun fra
Artiklen fortsætter under videoen med Rikke Chili og Martin.
LÆS OGSÅ: WHAT! 'Singletown'-par var ikke kærester inden optagelserne
Ekskæresten Martin har delt lidt flere tanker om bruddet på sin Instagram, som han deler med sine mere end 22.000 følgere.
- Jeg fik lov at mærke den forelskelse, som forvandler en mand til et romantisk fjols, som kommer rendende i tide og utide med blomster og gaver - samt den efterfølgende dybe hengivelse og kærlighed. For det er jeg taknemmelig, nu ved jeg, at jeg også kan være den mand, og det var det hele værd, skriver Martin blandt andet på Instagram, hvor han også gør det klart, at han ikke ønsker at gå i yderligere detaljer om, hvorfor de slog op.
- Jeg forstår jeres mange beskeder med spørgsmål omkring, hvorfor vi gik fra hinanden, men jeg håber også, at i forstår, hvorfor jeg ikke går mere ind i den del, skriver Martin.
LÆS OGSÅ: Nicolai friede til Silas: Nu har de smidt forlovelsesringene
Martin forsøger at dulme smerten ved at ændre de fysiske rammer i hjemmet, derfor har han i går indrettet soveværelset på ny.
- Jeg ser faktisk først nu, at jeg mangler at fjerne den ene hovedpude, den er der ikke brug for mere, skriver Martin, der også glemmer at få spist i disse dage.
- Mit kæmpe omsorgsgen strækker sig langt, men det dækker desværre ikke mig selv, så jeg har ikke fået spist så meget i denne uge - det har jeg glemt. I morges vejede jeg 88 kg., så der er røget 4 kg., forklarer Martin.
LÆS OGSÅ: Martin Jensen hyrer ny kæreste til 'X Factor'