Realitystjerne dropper 'X Factor'

En tidligere reality-babe stillede op til den nye sæson 'X Factor', men valgte efterfølgende at hoppe fra.

Reality-baben Michella Evers tonede for første gang frem på skærmen i 'Singleliv'. Senere deltog hun også i 'Big Brother', hvor vi flere gange fik hendes sangstemme at høre. Kort tid efter udgav hun sin første single, og sidenhen har musik fyldt en stor del af hendes liv.

Da Michella for nyligt fik chancen for at deltage i 'X Factor', var hun derfor klar på at give det et forsøg:

- Jeg blev kontaktet af 'X Factor' og opfordret til at deltage i årets program, da de har fulgt min musik. Personligt havde jeg ikke noget ønske om at deltage, da jeg i forvejen har gang i mit eget, men min søster på 17 år er en fantastisk sangerinde, og hun havde brug for et skub ind i musikverdenen, så hun kan blive hørt. Derfor sagde vi ja til at stille op som gruppe, forklarer Michella til Realityportalen.dk.

- Vi får aftalen i hus og kommer til casting, men oplevelsen var langt fra, hvad vi havde håbet på, da dommerne var meget kritiske. Vi måtte ikke give hånd, og jeg talte, fordi min søster var nervøs, og det måtte jeg heller ikke. Så det var en demotiverende start, men alligevel blev vi sendt videre i konkurrencen. Vi blev dog enige om, at det ikke var noget, vi ville deltage yderligere i og sagde derfor nej tak, fortsætter Michella.

LÆS OGSÅ: Michellas single går rent ind

LÆS OGSÅ: Michella har store planer med sin næste single

Fortsætter rejsen udenom tv

Både Michella og søsteren var rystede over den dårlige oplevelse til 'X Factor'. Planen var, at søsteren skulle have et skub i musikkens retning, men i stedet blev hun skræmt af oplevelsen. Nu er planen derfor lavet om:

- Nu står den på boost i min søsters retning, så jeg kan få hende på rette spor. Hun er helt fantastisk, men har ingen ide om, hvor dygtig hun er. Derfor går vi nu vores egne veje, ligesom vi har gjort hidtil. Det er her, vi får plads til vores talenter. Så vi tager vores rejse udenom tv, siger Michella og tilføjer:

- Jeg selv er i øjeblikket i fuld gang med min EP, og singlerne bliver udgivet løbende i 2016 og 2017, hvor jeg også har en mindre turné rundt i landet. Det glæder jeg mig til.

Se Michella og søsteren til casting øverst i artiklen.

LÆS OGSÅ: 'Singleliv'-Michellas store sorg: Jeg må ikke se min søn

LÆS OGSÅ: ‘Singleliv’-Michella raser over ‘Popstars’

LÆS OGSÅ:‘Singleliv’-Michella optaget på drømmestudiet

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.