På den sidste dag af deres ferie i Thailand blev Anni Fønsby, 47, overrasket af kæresten René, 53. Han havde fået hotelpersonalet til at lave et hjerte af blomster og gik på knæ for at fri til hende.
LÆS OGSÅ: Ny ung mor: Jeg var kun 14
– Det var så romantisk. Han sagde så mange søde ting, og jeg fik den flotteste ring, fortæller Anni, der gav kæresten gennem næsten et år sit ja med det samme. Parret mødte hinanden gennem deres børn, der gik på efterskole sammen i Oure.
Foto: Privat
– Der har jo været nogle kærester siden alt det stormfulde med Erik (Damgaard, som hun var gift med fra 2009 til 2013, red.), men jeg kan ikke nævne en, jeg har haft det bedre med end René. Jeg er meget forelsket, siger hun.
LÆS OGSÅ: Silas og Nicolai: Kærligheden startede for ti år siden
Vel hjemme i Danmark, hvor parret netop er flyttet sammen, er de nu ved at planlægge brylluppet, der skal stå næste forår.
– Det bliver et traditionelt kirkebryllup, og jeg skal være hvid brud. Jeg skal føres op af min far, der har været meget syg, men som har det godt igen. Festen, tror jeg, vi holder hjemme, siger Anni, der afviser, at der kommer noget, der minder om 'Erik og Anni Goes to Hollywood' med de nygifte.
– Det er fuldstændig lukket land med tv for Renés vedkommende. Jeg får jævnligt en del tilbud om at lave ting alene, men jeg har takket nej, fordi det ikke har været det rigtige at gøre, slår Anni Fønsby fast.
LÆS OGSÅ: Ung mor indrømmer: Jeg skulle aldrig nogensinde have børn