Så du det? Amalie Szigethys gamle virksomhed i 'Løvens hule'

Forsidefruen stiftede - og trak sig kort efter fra - virksomheden, der her til aften var i 'Løvens hule'.

Her til aften var den bæredygtige børnetøjsvirksomhed VACVAC studio inde i 'Løvens hule'.

Det var ikke udelukkende en positiv modtagelse, som de to ejere, Signe og Josephine, fik af løverne, hvor blandt andet Jesper Buch kritiserede deres pitch i skarpe vendinger, ligesom flere af løverne kaldte deres virksomhed for mere en drøm end en plan.

Iværksætterduoen måtte da også gå tomhændet fra studiet uden en investering.

Herunder kan du se noget af virksomhedens tøj, blandt andet panda-trøjen, som Christian Arnstedt var begejstret for

 
Vis dette opslag på Instagram
 

Et opslag delt af SUSTAINABLE KIDSWEAR (@vacvacstudio)

LÆS OGSÅ: STORT GALLERI: Tina Lund 40 år: Fra hestepige til forsidefrue

Amalie stiftede virksomheden og trak sig

Men hvad nogen måske ved, så er det faktisk forsidefruen Amalie Szigethy, der i sin tid var med til at stifte virksomheden VACVAC studio, der dengang gik under navnet José José studio efter Amalies datter Josephine.

Amalie nåede at designe en julekollektion for José José studio, før hun efter få måneder droppede samarbejdet med hendes to partnere; Signe, som man så i 'Løvens hule', samt Karina, som hun dengang stiftede webshoppen med. De to kvinder drev derfor webshoppen videre under det nye navn VACVAC studio.

LÆS OGSÅ: Amalie Szigethy går forrest i debatten: Derfor kommer Josephine i børnehave

Dengang forklarede Amalie til Realityportalen, at hun trak sig fra virksomheden, fordi der havde været for lidt ros hendes vej, for meget pres og for høje forventninger til, hvad hun ville kunne bidrage med.

– Jeg har kunne bidrage med min smag inden for tøj, og jeg kan finde ud af at designe. Jeg har gode idéer, jeg har mine følgere, jeg har pressen og jeg har mit tv-program. Det er dét, jeg primært kunne bidrage med i projektet, og det har pigerne godt vidst fra start, men de har forventet mere af mig, forklarede Amalie dengang og fortsatte:

LÆS OGSÅ: ‘Forsidefruer’-babe afslører ny kæreste: Kendt fra tv

– Jeg må kaste håndklædet i ringen, for jeg kunne ikke gøre mere. Jeg har også et lille barn. Jeg har et tidspunkt, hvor jeg skal hente og aflevere. Jeg har et tv-show, jeg skal passe, og jeg har mine sociale medier. Jeg har også andet. Og det er bare skide ærgerligt, for det gik faktisk rigtig godt, og der var en masse opmærksomhed omkring det. Folk de købte ind på det, men det gik simpelthen bare ikke indbyrdes, så jeg var nødt til at trække mig. Jeg var nødt til at afstresse mig selv og fokusere på de andre ting.

Signe og Josephine som præsenterede VACVAC studio i 'Løvens hule' har ikke ønsket at deltage i et interview med Realityportalen. Amalie Szigethy er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

Herunder kan du se Signe og Josephine, der repræsenterede VACVAC studio i 'Løvens hule'

 
Vis dette opslag på Instagram
 

Et opslag delt af SUSTAINABLE KIDSWEAR (@vacvacstudio)

 
Vis dette opslag på Instagram
 

Et opslag delt af SUSTAINABLE KIDSWEAR (@vacvacstudio)

LÆS OGSÅ: Forsidefruens skønne fif: Sådan holder jeg humøret højt i vintermørket