Piotr Wozniacki taler ud om forholdet til Carolines kæreste
Piotr Wozniacki og David Lee fortæller i det nyeste afsnit af 'klædt af mod toppen' på Dplay om deres forhold til hinanden
Caroline har rejst verden rundt til turneringer, og ved sin side har hun ofte haft sin far Piotr Wozniack og kæresten David. De to herrer er dog tit blevet efterladt alene på hotellet, når Caroline har skulle træne og forberede sig til kamp. Det har givet Piotr og David en masse kvalitetstid til at komme tættere på hinanden.
- Jeg har lært Piotr ekstremt godt at kende. Jeg nyder hans selskab, og jeg er næsten sikker på, at følelsen er gengældt, siger en selvsikker David i det nyeste afsnit af 'Klædt af mod toppen' på Dplay.
LÆS OGSÅ: Gammel 'Løvens hule'-idé er blevet til virkelighed
Deres kvalitetstid er primært blevet brugt på at træne sammen eller tage et glas vin om aftenen. Og når Caroline spiller kamp, sidder de to sportsentusiaster tit sammen på sidelinjen, hvor de diskuterer kampen og fejrer Carolines sejre med hyldende tilråb.
LÆS OGSÅ: Nye detaljer: Caroline og David giver status på børn
At David og Piotr har en særlig kemi, er dog ikke mærkeligt. I 'Klædt af mod toppen' på Dplay lægger man hurtigt mærke til deres fælles karaktertræk. De er begge grænsesøgende mænd med stor lyst til eventyr, og derudover er de begge sympatiske humørspredere. Det er også noget, som Piotr har noteret og sætter stor pris på.
- Meget fantastisk dreng. Han er så nem. Vi er virkelig på bølgelængde, fordi han bare er en sød og glad person. Det er utroligt vigtigt for mig som far, at Caroline har en mand med den slags karaktertræk, siger Piotr anerkendende i afsnittet.
Noget tyder altså på, at David Lee er godkendt.
LÆS OGSÅ: WOW! Caroline Wozniackis sygdom: Sådan kan hun dæmpe den
Herunder kan du se klippet, hvor Piotr og David fortæller om deres forhold. ‘Klædt af mod toppen med familien Wozniacki’ bliver sendt på Kanal 5 torsdage klokken 21.00 og kan streames på Dplay.