'Løvens hule'-stjerne afslører: Det er slut
Investoren meldte onsdag ud, at han har valgt at afslutte alt samarbejde med Rusland. Efterfølgende er der opstået forvirring omkring udmeldingen.
Efter Rusland i sidste uge invaderede Ukraine har mange i verden valgt at stoppe deres forbindelse til landet, og nu gør den 46-årige investor fra DR-programmet 'Løvens hule' det samme.
- Jeg har bedt alle mine investeringer afslutte al samarbejde med russiske virksomheder, medmindre det er helt vital for det enkelte selskabs overlevelse, skriver Jesper Buch onsdag i et opslag på Instagram.
Artiklen fortsættes under videoen med Tobias Hamann fra 'Den store bagedyst'...
Her fortæller den garvede 'Løvens hule'-investor også, at han har bedt sine partnere om at beskrive, hvilke tiltag de er i gang med, som kan hjælpe Ukraine og den ukrainske befolkning.
- Der er allerede mange tiltag i gang, og jeg er rigtig stolt af mine partnere, kan man læse.
Jesper Buch kommer i sit opslag også med en bøn til den russiske befolkning.
LÆS OGSÅ: Dansk kendis skifter navn: Det har altid været planen
- Er tiden ikke kommet til, at den russiske borger skal modsætte sig deres ledelse i så stort et omfang, at det vil være umuligt at slå ned. Det er jeres ansvar, og i kan gøre en forskel. Synes faktisk, det er sørgeligt og synd for de millioner af russere, som intet har med noget at gøre og blot ser deres land blive sendt mod en statsbankerot. Det er nu, i skal råbe op.
Forvirring: Trækker Buch i land?
Efter Jesper Buch valgte at dele sin beslutning på de sociale medier, er der dog opstået lidt forvirring omkring udmeldingen. Det fortæller Ekstra Bladet i dag. For der har åbenbart ikke været et igangværende samarbejde at stoppe.
LÆS OGSÅ: Silas Holst afslører vildt vægttab: 14 kilo på 10 uger
- Ingen i min portefølje arbejder med Rusland, så det var meget nemt. (Fandt jeg ud af)., skriver Jesper Buch til mediet, som har publiceret deres korrespondance med Jesper Buch, som de har spurgt ind til sagen.
Han holder dog fast i, at opslaget ikke bør blive fjernet, da han gerne vil understrege, at ingen af hans investorer skal samarbejde med Rusland i fremtiden, og at han gerne vil bidrage til at hjælpe Ukraine. Desuden har der før i tiden været virksomheder, han har investeret i, der har samarbejdet med Rusland.
For tiden kan man følge Jesper Buch i sæson 7 af 'Løvens hule', som han har været med i, siden det i 2015 blev sendt for første gang. Serieinvestoren stiftede i 2000 'Just Eat', der gik hen og blev verdens største firma til bestilling af fastfood, og i 2011 solgte han sine aktier i virksomheden for et stort millionbeløb. Siden har han investeret i en lang række virksomheder, heriblandt Miinto og GoMore.
LÆS OGSÅ: Amalie Szigethy afslører hemmeligheden bag kæmpe vægttab
I sit Instagram-opslag fortæller Jesper Buch endvidere, at det er tanken om, at milliarder af mennesker går og bekymrer sig om verdensfreden, mens vi skal forklare vores børn om atomvåben, der har fået ham til at sætte fokus på sine forbindelser til Rusland og at opfordre til at hjælpe Ukraine.
- Vi må aldrig gå på kompromis med vores frihed som menneske i Europa, og det er mit håb, at denne konflikt bliver afsluttet hurtigt, skriver han afslutningsvist i opslaget på Instagram.
LÆS OGSÅ: Kendt musiker gør en forskel: klipper alt sit hår af
View this post on Instagram