Leif har ikke kontakt til sin datter: Jeg savner hende
Der er en helt særlig grund til, at følelserne sidder udenpå tøjet hos 'Landmand søger kærlighed'-deltageren, Leif.
Følelserne sad uden på tøjet af Leif Olsen, 58, under optagelserne af TV 2's datingprogram 'Landmand søger kærlighed'. Og landmanden er ikke i tvivl om hvorfor, når han ser ti år tilbage.
Artiklen fortsætter under videoen med Jonas fra 'Landmand søger kærlighed'...
– Mit liv kørte på skinner; der var villa, Volvo og vovse, masser dyr og jord, to biler, familien og jeg fik fikset hele gården, fortæller landmanden, og fortsætter:
LÆS OGSÅ: ‘True Love’-Bettina: Her har du set hende før
– Så fyldte jeg 50, hvilket betød, at en indkaldelse til pølle-prøven (screening for tarmkræft, red.) og girokortet fra ældresagen, kom ind ad brevsprækken, min mor døde i 2014, så blev jeg skilt i 2016, mine børn flyttede med deres mor, og den daglige kontakt til dem forsvandt, og så døde min far i 2018. Så det er fire ret tætte mennesker, jeg savner. Og det tynger, forklarer Leif, da HER&NU besøger ham på gården på Nordfyn.
Det er ikke bare tosomheden, han savner, for selvom skilsmissen ifølge Leif gik forholdsvist gnidningsfrit, gik den ud over kontakten til hans børn.
LÆS OGSÅ: Reality-fyr har fundet kærligheden
– Min søn har jeg nok et meget normalt forhold til. Han kigger ind en gang imellem, men min datter har jeg ikke kontakt med. Jeg bliver først et helt menneske, når hun er i mit liv igen. Jeg savner hende hver dag, fortæller Leif, som er far til Daniel på 23 år og Amalie på 18 år.
Vil tænke mere på sig selv
Hokus pokus, Leif Olsen i fokus – det er ikke sådan den 58-årige landmand plejer at leve. Derfor var deltagelse i datingprogrammet noget af en omvæltning for ham.
CHOK: ‘Vild med dans’-par smidt ud den første dag
– Det har altid fyldt meget for mig at gøre ting for andre, for hvis folk omkring mig er glade, får jeg bekræftelse i, at jeg er god nok. Og nu er det lige pludselig mig, der er i fokus. Det har jeg det svært ved, fortæller Leif, der skal vænne sig til den opmærksomhed, han modtager efter programmet.
Selvom livet ikke er gået hans vej de seneste år, er han nu klar til at fokusere mere på sig selv og kærligheden.
LÆS OGSÅ: CHOK: ‘Forsidefrue’ på hospitalet efter voldsom blødning
– Jeg er begyndt at tænke mere på migselv og forsøger at se fremad. Når man bliver skilt i min alder, bliver man sådan lidt, ”hvad skal vi så?” Lidt ligesom da jeg var 20 år, fortæller Leif og fortsætter: – Det går bedre og bedre, men jeg savner livet med børn; jul, fødselsdage, ferier. Jeg har min bror og søsters familie, dem holder jeg utroligt meget af.