Hemmeligt venskab i 'Prince Charming': Han har boet hos mig
Amir og Sander har kendt hinanden i mange år, og har kendt hinanden særdeles godt, men det ser man ikke på tv.
Mange af bejlerne kender hinanden hjemmefra, men der er et venskab, der ikke bliver italesat i programmet, og det til trods for, de kender hinanden rigtig godt. Amir og Sander har faktisk boet sammen over flere omgange, det bekræfter de begge overfor Realityportalen.
- Mig og Amir har kendt hinanden i mange år - siden vi var teenager. Jeg boede engang på et 12 kvadratmeters værelse, da jeg var 17 år gammel, hvor han havde brug for at komme væk fra Kolding, så han spurgte, om han gerne måtte flytte ind. Så boede vi sammen i Aarhus en god periode, men så flyttede jeg til København, og Amir ville gerne med, så han flyttede med, selvom jeg boede med min daværende kæreste, fortæller Sander til Realityportalen.
LÆS OGSÅ: Unfinished business: 'Prince Charming'-Christian forklarer forhold til 'Paradise'-fyr
Sander fortæller, at de flyttede hver til sit, da Sander fik en ny lejlighed med sin daværende kæreste, hvor de kun kunne bo to sammen, de var derfor nødt til at bede Amir om at finde et andet sted og bo. Det endte dog med, at Sander og kærsten gik fra hinanden, og Sander flyttede tilbage til Jylland, mens Amir flyttede ind i lejligheden med Sanders ekskæreste og Amirs daværende kæreste. Sander og Amir har nærmest ikke haft kontakt siden dengang.
- For lidt over et år siden mødtes vi så i byen, hvor vi talte sammen, og så ser jeg ham så ikke igen, før jeg kommer ind i programmet, fortæller Sander, der dog betragter gensynet som glædeligt.
LÆS OGSÅ: Sovsekulør og Nivea creme: Gustav giver opskriften på reality-succes
- Jeg bliver glad for at se ham, vi har jo en masse minder, så det var rart at se, at han trives, at han havde det godt, og at han er blevet mere moden, fortæller Sander.
Sander og Amir er ikke blevet bedste venner igen under opholdet i tv-programmet i 'Prince Charming', og Sander tager en dag af gangen.
- Nu er jeg i en fase, hvor han er dukket op i mit liv igen, og så tager jeg et skridt ad gangen. Der er god stemning og god kommunikation, fortæller Sander.
LÆS OGSÅ: NA-KD fjerner midlertidigt Mathilde Gøhlers badetøj efter anklage om plagiat