Hvem vælger Jonas? Vennerne hjælper 'Prince Charming'
Jonas får råd af vennerne, inden skal han vælge mellem Mikkel og Rasmus.
- Jeg tror, det der med, at Mikkel skal til at flytte hjem igen... Han har ikke boet i København før, han kender lidt, men han har ikke boet der før, så han skal til at skabe en ny base. Det tror jeg, ville være en god ting at gøre sammen, lyder vurderingen fra en af Jonas Løviks venner.
Discovery+'s 'Prince Charming' slutter i dag, og her skal 'prinsen', aka Jonas Løvik, træffe en afgørende beslutning. Han skal nemlig vælge hvem af de to tilbageværende bejlere, han vil satse på. Valget står mellem Mikkel og Rasmus, og Jonas rådgiver sig med to venner, inden han selv skal træffe sit endelige valg.
LÆS OGSÅ: Philine bryder sammen: Ingen fortjener det, jeg har været igennem
Orden eller ej?
- Så var der jo lige nogle spørgsmål om det med at bo sammen med dig, tilføjer Jonas' anden ven og fortsætter:
- Nogle af os taler jo af erfaring... Hvis man har dyre vinglas og har orden på tingene... Dér var Rasmus inde på, at han godt kunne have tøj liggende rundt omkring.
- Det passer jo perfekt, svarer Jonas og tilføjer dog, at han måske har brug for en, der kan fortælle ham, når han skal tage sig sammen.
- Sådan kan Mikkel godt være. Men Rasmus og jeg er også enige om, at der godt kan ligge et par sokker rundt omkring.
Vennerne giver både Mikkel og Rasmus grønt lys og slår fast, at de kan se begge mænd passe godt ind i vennegruppen, der blandt andet er kendetegnet af god humor og selvironi.
LÆS OGSÅ: 'Bachelor'-Michaela afslører: Casper ville kontrollere, hvad vi skulle fortælle
- Det er 100% også de rigtige to, der er tilbage, slår Jonas fast.
- Jeg er stadig ikke sikker på, hvem jeg skal vælge. Men mine venner har måske gjort det lidt nemmere, så nu må vi se.
Se klippet herunder:
'Prince Charming' kan ses på discovery+.
LÆS OGSÅ: Ny reality-babe misundelig på Elvira Pitzner