Nynne Larsen single igen: Jeg er bange for livet

Nynne Larsen har det ikke nemt efter bruddet med Robert Hansen, og nu er det gået ud over hendes seneste kæreste.

Siden Nynne Larsen i sommer brød forholdet med skuespiller Robert Hansen, har hun lidt af angst, det fortæller hun på Instagram.

- Jeg har det ikke særlig godt for tiden. Sandheden er, at jeg døjer med enormt meget angst efter det forhold, som jeg heldigvis kom ud af i sommer. Jeg døjer i høj grad med dødsangst, som f.eks. hvis en bil overhaler, og jeg ikke ser den, eller hvis jeg sidder i bussen og den ryster, eller hvis fremmede mennesker kommer for tæt på mig, så er jeg bange for, at de kommer over og vil gøre mig fortræd. Jeg er generelt bange for uforudsete lyde og reaktioner. Der er mange flere ting i det og meget mere, end hvad jeg kan sætte ord på. Generelt føler jeg mig bange for livet, forklarer Nynne.

LÆS OGSÅ: Silke høster stor karriere efter 'Paradise': Det er fantastisk

Nynnes frygt for livet har fået konsekvenser for hendes nye forhold med Elias, for de to danner ikke længere par.

- Det er vigtigt for mig at pointere, at Elias ALDRIG har gjort mig noget dårligt. Han har kun givet mig kærlighed, men sådan som jeg har det, så kan jeg ikke være den kæreste overfor ham, som jeg gerne vil være, og det er ikke fair - hverken overfor mig selv eller overfor Elias, fortæller Nynne, der ikke har yderligere kommentarer til bruddet.

LÆS OGSÅ: Reality-pars børn springer ud som modeller

Lige nu bor Nynne og hunden Theo hos Nynnes veninde Sarah.

-  Jeg får nøglerne til min egen lejlighed 1. april. Lige nu prøver jeg bare at passe mit arbejde og komme ud af sengen hver dag og holde mit liv i gang trods alt. Men jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det var nemt, slutter Nynne.

LÆS OGSÅ: Corona-nedlukning har hjulpet ung mor