Bolette og Jaffer tilbage i ‘Bachelor’: Dejligt at kunne give noget tilbage
Bolette og Jaffer fandt kærligheden i 'Bachelor', og de er ikke færdige i programmet.
I første sæson af den danske udgave af 'Bachelor' på TV 2 fandt Jaffer og Bolette kærligheden. Lige nu er nye håbefulde singler aktuelle i sæson 2, og det lykkelige par er tilbage i den velkendte kulisser, det afslører en trailer for næste uges afsnit af 'Bachelor'.
- Det var en mega sjov og dejlig følelse at være tilbage i 'Bachelor'. Et program, som har givet os så meget og givet os kærligheden, fortæller Jaffer til Realityportalen og tilføjer:
- Vi fandt kærligheden, så det var også dejligt at kunne give lidt tilbage og forhåbentlig hjælpe med at nogen andre også finder kærligheden.
LÆS OGSÅ: ‘Bachelor’-Mette forklarer møde med Kasper: Det skete der på Bornholm
Der var dog én ting, der var anderledes.
- Denne gang filmes det i Den Dominikanske Republik, så i forhold til stedet vækkede det ikke så meget i os, men at være tilbage sammen med hele holdet bag programmet og Petra var virkelig en dejlig oplevelse. Men var nu også bare fedt at få lov til at opleve Den Dominikanske Republik og have lidt Bo og Jaffer tid, slår den altid smilende Jaffer fast.
LÆS OGSÅ: Bro bekræfter: Er ikke sammen med Jasmin længere
Følg Jaffer og Bolette i 'Bachelor' på tirsdag den 14. juni på TV 2 Play eller 20.30 på TV 2 Zulu.