Reality-babe har tabt 61 kilo: Her er mit næste projekt
Den tidligere 'Paradise'-babe Melissa Nielsen har lagt store planer for sin krop efter et massivt vægttab.
Den tidligere 'Robinson'-og 'Paradise'-babe Melissa Nielsen har besluttet, at hun skal gøre mere for sig selv i 2020.
Efter hun kom hjem fra det luksuriøse hotel i Mexico, som hun gæstede i sæson 6, har hun fået to børn. I 2015 blev hun og ekskæresten Mikkel Serwin, som vi kender fra 'For lækker til love' og Robinson', forældre til Mason. I 2017 blev hun mor for anden gang til datteren Mynte, som hun har fået med en anonym donor. Graviditeterne førte til, at hun tog henholdvis 34 kilo og 27 kilo på, mens hun ventede sine børn - de overflødige kilo er hun kommet af med igen, men nu døjer Melissa i stedet med løs hud på mave og lår, fortæller hun. Og netop det ønsker hun at gøre noget ved i det nye år.
- Med så stort er vægttab er det jo klart, man får løs hud, især hos mig hvor mine mavemuskler ikke er trukket sammen anden gang. Jeg har været igennem det offentlige til tjek, men også fordi det generer min mave, hvis jeg går for meget i stramme bukser. Men på grund af min kropsvægt før graviditet, kunne de ikke tilbyde hjælp. Så hvis jeg ønsker, de skal syes sammen, og maven strammes op, skal det gøres privat.
LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-Melissa om Masons far: Sådan går samarbejdet
Tid til at tænke på sig selv
Inden Melissa blev gravid, vejede hun 50 kilo. Ved hjælp af sund kost og hyppige besøg i træningscentret efter graviditeterne er det lykkedes hende at komme ned på 52 kilo, hvilket hun er tilfreds med. Men nu ønsker hun at fjerne den overflødige hud, som det massive vægttab på 61 kilo har efterladt. Derfor er Melissa nu på udkig efter den rette klinik, der kan hjælpe hende med det projekt.
LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-Melissa tager næste skridt med kæresten
- Nu hvor Mynte er blevet så stor, så synes jeg, det er ved at være tid til at tænke mere på mig selv, så jeg kan være 100% glad for min egen krop igen. Så skal der også snakkes lidt om et brystløft og gerne 270 ml, vil jeg gerne have i, så jeg får lidt fylde igen, fortæller baben og fortsætter:
LÆS OGSÅ: Reality-babe til slanke piger: Smid jeres vægt ud!
- Så lige nu handler det om at finde det rette sted, hvor man føler, de kan lave deres arbejde 100%, og så må man tage det derfra.
Foreløbigt har Melissa været til samtale hos Beautytrips, hvor den tidligere paradiso og 'For lækker til love'-deltager Rikke Chili er PR-ansvarlig.
- Jamen gik godt rigtig godt. Jeg blev tjekket og fik snakket mine ønsker igennem Nu skal jeg så lige hjem og tænke over det, før jeg siger ja til at lægge mig under kniven, lød det fra Melissa efter samtalen.
Se Melissas Instagramopslag herunder, hvor hun viser kroppen frem og fortæller om sine ønsker for 2020.