'Robinson'-Melissa om Masons far: Sådan går samarbejdet

Reality-baben løfter sløret for, hvordan hun og ‘For lækker til love’-hunken Mikkel Serwin klarer samarbejdet omkring deres to-årige søn.

Af Emilie Holm Egebro - 18. juli 2017 kl. 16:55

I sommeren 2015 blev ‘Robinson’-parret Melissa Nielsen og Mikkel Serwin forældre til lille Mason. Desværre holdt kærligheden ikke mellem parret, der efter en måned som forældre valgte at gå hver til sit.
Melissa er siden blevet mor til to, da datteren Mynte Sophia kom til verden for en måned siden. Denne gang besluttede Melissa at få barnet alene, så hun ikke risikerede endnu et delebarn. Hun har nemlig opdaget, hvor hårdt det er at undvære sønnen Mason hver anden weekend, når han er hos sin far. Alligevel er hun dog glad for, at hun og ekskæresten valgte at få et barn sammen.
– Jeg er ikke spor ærgerlig over, at Mikkel og jeg fik et barn sammen, selvom vi gik hver til sit. Overhovedet ikke. Der var bare nogle ting, der gjorde, at det ikke gik, og så må man jo bare få det bedste ud af det, hvilket jeg synes, vi har gjort. Jeg er meget taknemlig over, at Mason har en sådan en god far, fortæller Melissa til Realityportalen.dk og fortsætter:
– Mikkel og jeg har et super godt samarbejde. Når der er noget i vuggestuen eller lignende, er vi der begge to, og når han engang skal konfirmeres, skal vi også holde det sammen – det har vi allerede aftalt. Mikkel er også rigtig god til at hjælpe, selvom vi ikke er sammen. Han hjalp for eksempel med at samle nogle af Myntes nye ting, så det er rigtig rart. Vi er blevet enige om, at samarbejdet skal være godt, for det er jo ikke Masons skyld, at vi er gået hver til sit.
CUTE! Så sød er ‘Robinson’-babes datter
LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-Melissa siger endeligt farvel til Mikkel
Mikkel har ny familie
Siden bruddet med Mikkel for to år siden, har Melissa haft en enkelt seriøs kæreste, som det ikke gik med. Dengang var det hårdt for Mikkel, at en anden mand skulle se sønnen mere end ham, men i dag forestiller Melissa sig, at det vil være helt anderledes, hvis hun finder manden i sit liv.
– Mikkel fandt en kæreste i oktober sidste år, som han flyttede ind til efter en uge. Kæresten har to drenge, så de fire bor sammen i Aarhus, hvor Mason så kommer hver anden weekend fra fredag til søndag. Efter Mikkel har fået hende, har han udviklet sig meget, og jeg ved, at det slet ikke vil være et problem, hvis jeg får en kæreste nu her, forklarer Melissa og uddyber:
– Mikkel, kæresten og hendes sønner har også været her flere gange, så det er dejligt, at vi har sådan et fint samarbejde. Indtil i efteråret har Mason jo kun boet hos mig, så han er derfor meget knyttet til mig. Så det er skønt, at han nu også får et godt forhold til sin far.
Mason skal senere på sommeren en uge på ferie hos sin far, hvilket bliver første gang, hvor Melissa skal undvære ham så længe.
Melissa, Mason og Mynte bor i Randers, og selvom hun flere gange har overvejet at flytte, så er hun glad for byen, de billige boligpriser og vennerne i nærheden. Hun har derfor ingen planer om at forlade byen foreløbig.
Se billeder af Melissa, Mason og Mynte øverst i galleriet.
WOW: Så meget har Melissa tabt sig efter fødslen
LÆS OGSÅ: Melissa fik ikke venner i ‘Robinson’
LÆS OGSÅ: Ung mor har født dreng nummer seks
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.