Raser over Take That-exit: Du skuffer alle
Nigel Martin-Smith er tidligere manager for Take That, og han er på ingen måde tilfreds med Jason Oranges beslutning om at forlade gruppen.
Han gør det kun for opmærksomhedens skyld, og han kommer snart kravlende tilbage.
Det er nogenlunde sådan, den tidligere Take That-manager Nigel Martin-Smith har det i forhold til Jason Orange, der for nylig meddelte, at han ikke længere vil være en del af det populære boyband. Han er rasende over Oranges opførsel.
- Jeg er vred på Jason, fordi han skuffer alle vores fans. Jeg er vred på ham, fordi han skuffer de andre bandmedlemmer Gary, Mark og Howard. Og mest af alt er jeg skuffet over ham, fordi han smider sin karriere væk, siger Nigel Martin-Smith til The Daily Mirror.
LÆS OGSÅ: Take That-medlem forlader boybandet
Vil have opmærksomhed
Ifølge Jason Orange skyldes hans boyband-exit, at han ikke længere gider rampelyset, og at han ikke længere nød livet i Take That. Men den forklaring tror hans tidligere manager ikke på.
- Det hele handler udelukkende om, at han bare gerne vil have noget opmærksomhed. Han kunne heller aldrig lide virakken, da Robbie (Williams) igen blev en del af gruppen, siger manageren, som i 1989 dannede Take That.
I første halvdel af 1990'erne havde bandet sin storhedstid, inden de gik fra hinanden i 1995. 10 år senere blev gruppen gendannet med stor succes, før de i 2011 igen valgte at holde pause.
Take That fortsætter som en trio, efter at Jason Orange har forladt gruppen, og Robbie Williams tager orlov på ubestemt tid.
LÆS OGSÅ: Roskilde laver om på årelang tradition
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.