Oliver Erngart på hospitalet efter voldsomt styrt
En drømmeferie blev til lidt af et mareridt for den tidligere realityfyr.
Hvis man er til ski, afterski og sjov på pisterne, har man nok kigget længselsfuldt med på Oliver Erngarts, som er kendt fra "Paradise Hotel" og "Ex on the Beach", stories de seneste dage. Han er nemlig på skiferie i Østrig som en del af et betalt samarbejde.
LÆS OGSÅ: Gunnvør om "Forsidefruer": Fik mundkurv på
Men hvad der skulle være en hyggelig skitur uden omkostninger har ændret sig til en tur med store omkostninger. Det afslører Oliver på Instagram.
- En lidt anderledes opdatering. I stedet for på pisten så ligger jeg nu i min seng, efter at jeg faldt på pisten i går. Jeg har været på hospitalet og hos lægen hele dagen i går også, fordi jeg simpelthen har har været så uheldig at falde og brække kravebenet. Jeg tog lige en koldbøtte og landede direkte på skulderen, fortæller han i en story fra sin seng på hotellet og fortsætter:
LÆS OGSÅ: Legendarisk "Paradise"-fyr skal være far
- Det er pisseærgerligt. Sikkert også jordens dårligste reklame. Det her, så det må I undskylde Sunweb (firmaet, han har et samarbejde med, red.), det var ikke lige, hvad jeg havde håbet på.
Selvom han nu er færdig på pisterne, så har oplevelsen ikke skræmt ham fra at give det et skud mere.
LÆS OGSÅ: Sebastian Bull afslører pinligt møde med Susse Wold
- Det er klart ikke sidste gang, jeg står på snowboard. Det er den fedeste oplevelse nogensinde og med sine bedste kammerater på edeste omgivelser og fedeste hotel. Det er klart ikke sidste gang, det er bare en træls første gang, fortæller han og tilføjer:
- Det er lidt svært at lægge nogle fede opslag og stories op fra pisterne og afterski, når man ligger her og ikke kan en skid, så det er super.
LÆS OGSÅ: Lise Baastrup har taget stort valg om julens gaver: "Man river sig jo i håret"
Det har ikke været muligt at få en uddybende kommentar fra Oliver om, hvad det så betyder for hans videre rejse, og hvordan uheldet skete.