'Prinsesser fra Blokken'-Emma blev mor som 17-årig
I sidste afsnit af 'Prinsesser fra Blokken' afslører Emma, at hun blev mor som 17-årig.
I det sidste afsnit af 'Prinsesser fra Blokken' afslører 19-årige Emma, at hun har en søn på 2 år. Den festglade pige blev gravid som 16-årig, og som 17-årig blev hun mor til Tristan.
- Før jeg havde Tristan, der havde jeg ikke nogle forpligtelser. Der kunne jeg gøre med mit liv fuldstændig, som jeg ville. Jeg kunne fucke mig fuldstændig op, hvis det var det, jeg havde lyst til. Det kan jeg ikke mere. Jeg er nødt til at tænke en ekstra gang over alle de ting, jeg gør, for jeg har noget at miste nu, det havde jeg ikke før, fortæller Emma i programmet, og overfor Realityportalen.dk uddyber hun:
- Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at jeg ville beholde ham. Jeg har altid været imod abort og tænkt; "hvis man er voksen nok til ikke at beskytte sig, jamen så held og lykke de næste 18 år". Og det har kun påvirket det på den gode måde! Tristan har været min "lifesafer", hvis man kan sige det sådan, jeg tør slet ikke tænke på, hvor jeg ville være i dag, hvis jeg ikke havde ham, han er mit alt.
LÆS OGSÅ: 16-årig prinsesse fra blokken scorer reality-hunk
Emmas forældre bakker op
Heldigvis havde Emma sine forældres opbakning fra starten af, selvom hun kun var 16 år gammel, da hun fortalte dem, at de skulle være bedsteforældre.
- Min mor sagde til mig; "så blir dit værelse godt nok en del mindre". Jeg har ikke på noget tidspunkt følt, at de har været andet end glade for situationen, fortæller Emma.
LÆS OGSÅ: 'Prinsesser fra Blokken' er blevet DRs største succes
Emma bor stadig hjemme hos sin mor, hvor der er plads nok til både hende og Tristan. I starten delte de et stort værelse, men nu har de hver deres. Hun regner dog med at flytte sammen med sin kæreste, Nicolai, i løbet af det nye år, og hendes kæreste er også et hit hos sønnen.
- De pjatter, fjoller og leger mindst lige så meget, som jeg gør med Tristan. Han spørger også altid efter ham som det første, når jeg henter ham i vuggestuen "hvor Nicolai, hvor mormor", fortæller Emma.
LÆS OGSÅ: 'Prinsesser fra Blokken'-deltager gravid
Faren ville ikke have Tristan på tv
Forholdet til Tristans far har været op og ned for den unge mor fra blokken. De var kærester, da hun blev gravid, men de gik fra hinanden, da Tristan var omkring 1 år gammel. De prøver dog at få det til at fungere for deres søns skyld, og de er da også begge to en stor del af Tristans liv.
- Pt. kører hans far og jeg en 6/8 ordning, Tristan er 8 dage hos mig og 6 dage hos faren. Vores dagligdag er meget almindelig, Tristan går i vuggestue - så henter jeg ham, så handler vi og tager hjem og leger, laver bad, ser film og så videre og bare hygger generelt.
LÆS OGSÅ: Sådan går det med 'De unge mødre'-Camilla
I 'Prinsesser fra Blokken' ser man ikke Tristan, fordi hans far ikke ønskede at have ham med i programmet. Til gengæld ser man Emma gisne om fremtiden, hvor hun er i tvivl om, hvorvidt hun ender som stripper eller sygeplejerske, men nu har hun valgt.
- Jeg vil gerne være sygeplejerske. Jeg håber at kunne starte på uddannelse til sommer eller starten af næste år, fortæller Emma, som tidligere har taget grundforløbet som sosu og derfor regner med at kunne starte direkte på uddannelsen som sygeplejerske.
Se sidste afsnit af 'Prinsesser fra Blokken' i aften kl. 21.30 på DR3
LÆS OGSÅ: Basim i sorg: Min mor er død
LÆS OGSÅ: Rikke Gøransson drømmer om 'Paradise'-bryllup
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.