Prinsen fylder 18 år: Ingen fest for Felix

Coronakrisen har betydet, at Felix’ store dag bliver anderledes end hans storebrors.

Når prins Felix på onsdag i næste uge fylder 18 år og dermed bliver juridisk voksen, må han pænt tøjle sin trang til at fejre livets første store fødselsdag med hele familien og alle vennerne. - Fødselsdagsfesten er udskudt til senere pga Covid-19, siger grevinde Alexandra til HER&NU via sin presserådgiver, Helle von Wildenrath Løvgreen. Det betyder dog ikke, at Felix helt skal afstå fra fest, når han fylder 18. LÆS OGSÅ: Sofie Linde deler pinlige historier i nyt job – Fødselsdagen skal fejres med den allernærmeste familie, lyder det fra Alexandra. Hun er fuldt ud klar over, at dagen er helt speciel for hendes yngste søn, der snart kan træffe sine egne valg uden at skulle spørge sine forældre. Men når der står prins foran navnet, så har Felix – i lighed med sine søskende, fætre og kusiner – nogle restriktioner, som andre på hans alder ikke har. - Som for alle andre unge mennesker er det en milepæl at blive 18 år. Det er en stor dag, og det forpligter naturligvis at blive juridisk voksen, fortæller Alex. LÆS OGSÅ: Christian Degn i Jylland: Høj på sommer

Overvejer forsvaret og universitetet

For tiden har Felix sommerferie fra gymnasiet, og efter ferien tager han fat på sidste år, hvor han så skal tage stilling til, hvad der skal ske bagefter. - Nu mangler prins Felix jo stadig et år i gymnasiet, så planen for, hvad der skal ske bagefter, er ikke fastlagt endnu. Prinsen overvejer forsvaret og muligvis universitetet, men som sagt er det endnu kun overvejelser, siger grevinde Alexandra til HER&NU. LÆS OGSÅ: Noah Skaalum viser vanvittigt resultat: Fra kvinde til mand At gå ind i forsvaret er ikke nye tanker fra prins Felix’ side. Allerede i maj 2018 afslørede han planerne. - Jeg tror, jeg kunne tænke mig det samme. At komme i forsvaret efter gymnasiet, sagde han til HER&NU allerede dengang. Det skete inden, prins Nikolai forlod forsvaret, fordi det ikke var noget for ham, men tilsyneladende har Nikolais oplevelser ikke afskrækket Felix, der stadig drømmer om at følge i sin fars militærfodspor. LÆS OGSÅ: Højgravide Lise Vandborg: Frygten for at miste fylder Først skal gymnasiet dog lige afsluttes, men inden da skal hele familien på et senere tidspunkt fejre, at endnu et barn i den nye generation er blevet voksen. Så på onsdag må Felix ’nøjes’ med at blive fejret af de nærmeste. Joachim og Marie samt Felix’ lillebror og lillesøster, Henrik og Athena, bor i Frankrig, og om de er hjemme i Danmark på dagen, er endnu uvist. LÆS OGSÅ: Sarah Louise om sin sammenbragte familie: Jeg bliver sgu helt stolt LÆS OGSÅ: Annemette Voss' søn har valgt far over hende: Jeg har givet op