Politiet jagter stadig realitystjerne: Han overholder ikke aftaler
Realitydeltageren har ikke overholdt sin aftale med politiet, der også gerne vil tale med ham om en række nye forhold.
'Big Brother'-deltageren Martin Hibel Jørgensen blev i sidste uge efterlyst af Fyns Politi, da han ikke var vendt tilbage til fængslet efter en udgang i forbindelse med en afsoning for en dom fra sidste år. Her slog han selv fast, at han havde planer om at afsone inden længe, og han lavede derfor en aftale med politiet. Den aftale ser det dog ikke ud til, at han har overholdt.
Vicepolitiinspektør Jørgen Andersen fra Fyns Politi fortæller, at de i mandags havde en aftale med Martin. Her hørte man dog aldrig fra ham, og politiet har efterfølgende konstateret, at Martin ikke længere kan kontaktes på det telefonnummer, man havde på ham. Derfor leder politiet stadig efter ham. Men nu er det ikke længere kun på grund af den gamle sag.
LÆS OGSÅ: Realitystjerne efterlyst af politiet: Nu taler han ud
- Vi vil meget gerne have kontakt til ham, for vi kan se, at han jo ikke overholder de aftaler, vi laver. Så han er stadig efterlyst til genindsættelse og derudover også en række nye forhold, siger Jørgen Andersen og fortæller, at der ligger mellem 12 og 15 forhold og venter på ham.
- Der er nye sager, der er kommet, efter han fik sin dom i efteråret 2016. Så vi kan konstatere, at han vist også har lavet nogle ting, mens han har siddet inde, og efter han udeblev fra resten af afsoningen. Derfor vil vi meget gerne i kontakt med ham.
Afdelingen for økonomisk kriminalitet hos Fyns Politi hører gerne fra dig på 114, hvis du har oplysninger om Martin Hibel Jørgensen.
LÆS OGSÅ: ‘Big Brother’-Martin: Tilbuddene vælter ind
Martin: Det er en misforståelse
Realityportalen.dk har efterfølgende fået kontakt til Martin. Ifølge ham er der bare tale om en misforståelse, da han i øjeblikket befinder sig uden for Danmarks grænser - noget, der ellers ikke er tilladt ifølge § 14 i udgangsbekendtgørelsen.
- Jeg er udlandet lige nu. Min sidste ferie inden afsoning, siger Martin til Realityportalen.dk og slår fast, at det først er på mandag den 16. oktober, at han har en aftale med politiet.
- Det er jeg 100 procent sikker på. Jeg er ikke hjemme før, siger han og fortæller, at han opholder sig i Marbella. Han slår dog fast, at han selv vil kontakte politiet senere i dag og stadig har planer om at afsone resten af sin straf.
LÆS OGSÅ: Paradiso under mistanke for socialt bedrageri: Snydt for ‘Robinson’-deltagelse
Martin fastslog i sidste uge over for Realityportalen.dk, at han havde lagt sit liv om efter dommen og var helt færdig med kriminalitet. Han ved derfor ikke, hvorfor politiet mener, at der ligger en række nye sager på ham.
- Nej, det gør jeg ikke. Jeg har intet lavet, mens jeg har været ude, så det må have været, fra før jeg blev anholdt. Det kan jeg 100 procent garantere, siger Martin.
Efter at have tænkt sig om, forklarer Martin, at der muligvis ligger to nye sager på ham. Ifølge ham selv har han dog ikke haft intentioner om at gøre noget kriminelt. I stedet har han låne penge af to kvinder og ikke betalt dem tilbage. Det har han dog haft planer om, og ifølge beskeder - som Realityportalen.dk har set - har han også tilbudt at betale 20.000 tilbage til i hvert fald den ene af kvinderne, efter hun lavede et opslag på Facebook og kontaktede politiet. Den aftale blev dog i sidste ende ikke til noget, ifølge Martin fordi de ikke kunne få tidspunkterne til at passe sammen.
LÆS OGSÅ: Tidligere paradiso dømt for bedrageri