Paradisoer efter dramatisk aften: Vi vidste, det ville ske

Det kom som en overraskelse for nogle, men for andre var alt planlagt.

Det skulle blive en vild start på denne uges 'Paradise'. Først måtte Heidi pakke kufferterne og tjekke ud af hotellet, mens Casper og Daniel skulle kæmpe om Julie ved aftenens parceremoni. Heidi havde nemlig fredet Jonas med Anna, så både Casper og Daniel stod uden partner forinden for parceremonien.

- Jeg ville gerne skabe splid i deres gruppe og stikke lidt til Casper og Daniel, fortæller Heidi Realityportalen og uddyber:

- Det var dejligt med en sidste magt, inden jeg forlod hotellet. Jeg var aldrig i tvivl om, hvem jeg spillede imod rent taktisk, og i mine øjne var Casper og Daniel nærmest den samme person, så jeg var ligeglad med, hvem af dem, der røg ud.

LÆS OGSÅ: Paradiso-kæreste i tvivl: Er jeg en trøstepræmie?

Julies valg

Det blev som bekendt Casper, der måtte tage afsked med de andre gæster og forlade hotellet. Men selvom det virkede som en overraskelse, havde Julie besluttet sig for længst:

- Det var egentlig ikke noget særlig svært valg. Jeg vidste hele tiden, at jeg ville vælge Casper fra og Daniel til. Jeg ville faktisk gerne være fortsat med at stå med Tobias, da han på daværende tidspunkt var den, jeg stolede mest på. Når det så er sagt, tror jeg bare, at jeg var mere oplagt til at have de to (Casper og Daniel, red.) bag mig, end Silke var, da jeg jo havde stået med Daniel før og havde et lille ben i deres lejr, fortæller Julie og fortsætter:

LÆS OGSÅ: UUH! Ny fyr giver ‘Paradise’-babe sommerfugle i maven

- Casper fyldte alt for meget derinde, og jeg havde INGEN intentioner om, på noget tidspunkt, at skulle spille sammen med Casper. Vi var alle enige om, hvordan parceremonien skulle forløbe, og at jeg desværre skulle give afkald på Tobias.

Casper vidste da også, at det var risikabelt at stille sig bag Julie sammen med Daniel:

- Det var et sats, så det måtte briste eller bære, fortæller han Realityportalen og uddyber:

- Daniel og jeg havde aftalt, at jeg skulle være den frembrusende i gruppen, så det var vel den rigtige beslutning at få mig ud først.

LÆS OGSÅ: Forelsket på hotellet: Derfor gik det HELT galt mellem ‘Paradise’-par 

Se Casper fortælle om sit exit nedenfor:

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-deltager holdt på stor hemmelighed

LÆS OGSÅ: Ærlig paradiso melder ud: Ligeglad med de andre