'Paradise'-deltager holdt på stor hemmelighed

For en af årets deltagere er der særligt én ting, han ikke ville dele med de andre med det samme.

Da Tobias Friberg tjekkede ind på 'Paradise Hotel', var der nok ikke mange af de andre gæster, der havde regnet med, at han havde en søn derhjemme. Ikke desto mindre er det lige netop, hvad han har.

Tobias har tidligere fortalt Realityportalen, at sønnen var grunden til, at han tog hjem efter to dage i 'Robinson Ekspeditionen', men på 'Paradise' har situationen været en anden, og her har Tobias altså - indtil videre - holdt ud siden sæsonens start.

LÆS OGSÅ: 'Paradise'-Tobias om Teiturs overfald: Her er den sande historie

Han fortæller dog ikke bare sådan uden videre om sønnen, og indtil videre har seerne intet set eller hørt til ham.

- Der var ikke nogle specifikke regler om, hvorvidt jeg måtte fortælle om min søn eller ej, fortæller Tobias Realityportalen og uddyber:

- Der gik også lidt tid, før jeg fortalte de andre om ham. Det var ikke rigtig et emne, men jeg har nævnt det. Så måske er det blevet klippet fra.

LÆS OGSÅ: DET SÅ DU IKKE PÅ TV: Derfor var ‘Paradise’-Anna så irriteret på Christoffer

Pigernes reaktion

Tobias har besøgt Signe Kragh i dagens 'Juicy News'-afsnit, hvor de også taler om sønnen. Her kan Tobias fortælle, at han heller ikke herhjemme plejer at fortælle om sønnen med det samme:

- Jeg fortæller ikke om ham på første date. Der går som regel lige et par gange, forklarer han og fortæller, at han har oplevet at blive droppet, fordi han har en søn.

- Det er også derfor, jeg normalt går efter piger eller kvinder, der er lidt ældre.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Paradiso har friet – og fik afslag

På hotellet var Tobias særligt glad for Sarah og Julie, og deres reaktion faldt heldigvis i god jord:

- De tog det begge rigtig fint. Der var ingenting dér, fortæller Tobias, der også synes, de andre hotelgæster reagerede godt:

- De var overraskede, men de reagerede godt og tog det rigtig pænt.

Se klippet fra 'Juicy News' herunder:

LÆS OGSÅ: Her er ‘Paradise’-vindernes råd til de nye paradisoer

LÆS OGSÅ: Vild sexafsløring: ‘Paradise Hotel’-stjerner har haft en femkant