'Paradise'-vinder har født
Diana Jeanett Hyldelund er nu mor til to.
Det har været et stort år for Diana Jeanett Hyldelund, som vandt 'Paradise Hotel' sæson 4 i 2008, tidligere på måneden blev hun gift, og mandag i mandags den 25. september blev hun mor for anden gang, da datteren Marie kom til verden på terminsdagen.
- Fødslen gik rigtig godt, og det gik hurtigt. Vi var på hospitalet i fire timer, og så var hun ude. Hun blev født på terminsdagen, hvilket også er min mormors fødselsdag, så derfor er hun opkaldt efter min mormor. Hun blev født 23.58, så det var lige på et hængende hår, hun nåede det, fortæller Diana.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-babe gravid tre måneder efter fødsel: Det var ikke planlagt
Diana og hendes mand Henrik har i forvejen sønnen Frederik på 2,5 år, men denne gang havde de besluttet sig for, at de ikke ville kende kønnet på deres baby.
- Jeg havde slet ikke på fornemmelsen, at det ville blive en pige, så det var da en overraskelse. Især når hun så blev født på min mormors fødselsdag. Det gjorde det lidt ekstra sjovt, at det var en pige. Men vi var blevet glade uanset hvad, fastslår den nybagte mor til to.
Nu nyder de at være en familie på fire, og storebror Fredrik har taget rigtig godt imod sin lillesøster, selvom Diana mener, at han vist nok synes, hun er lidt kedelig indtil videre - men mon ikke det nok skal ændre sig.
LÆS OGSÅ: Ung mor afslører: Aborterede efter slag i maven
LÆS OGSÅ: Paradiso skal være mor: Jeg kæmper med opkast
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.