'Paradise'-Katrine efter exit: Jeg vidste det godt

Katrine havde lidt forudset, at Tobias ville vælge Tine til aftenens parceremoni.

Det var en meget rørt Katrine, der her til aften måtte forlade 'Paradise Hotel', da Tobias valgte Tine frem for hende som sin partner under parceremonien. På trods af, at Katrine slet ikke var klar til at forlade hotellet, så havde hun en idé om, at parceremonien i dag blev endestationen for hendes eventyr.

- Jeg havde det ad helvede til med, at jeg skulle forlade hotellet. Jeg følte langt fra, at mit lille eventyr var slut. Det var super nederen, for jeg ville gerne have været derinde til det sidste; Og hvis ikke jeg kunne vinde, så ville jeg i det mindste gerne være en del af juryen, men sådan skulle det desværre ikke gå, siger Katrine og fortsætter:

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: ‘Paradise’-par er blevet kærester igen

- Men jeg vidste det godt lidt. Tobias havde aldrig sagt, at han ville vælge mig, men derfor blev jeg stadig rigtig ked af det. Paradise var jo nærmest blevet mit liv, så det var super svært pludselig at skulle sige farvel.

Katrine er glad for, at hun tog afsted, og der er flere ting, hun vil savne.

- Det har været helt fantastisk at være med. En kæmpe oplevelse, som ikke mange får lov at opleve. Jeg er så lykkelig for, at jeg tog afsted, og jeg kommer til at savne det hele; hotellet, det lækre vejr, menneskerne, maden, spillet. Bare det hele, siger hun.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Jonas slår fast: Jeg er ikke en tøsedreng

Tobias: Derfor valgte jeg Tine frem for Katrine

Katrine er overbevist om, at Tobias valgte Tine frem for hende selv, fordi Tobias og Tine havde snakket bedre sammen, og fordi de havde bedre kemi. Det er langt hen ad vejen meget rigtigt set.

- Jeg valgte Tine, fordi det var hende, jeg havde snakket mest og bedst med af de to. Katrine havde jeg ikke snakket så meget med inde på hotellet på det tidspunkt. Derudover virkede det som om, at dem, jeg snakkede bedst med på hotellet, helst ville beholde Tine, og jeg tænkte, at det var på tide, at jeg begyndte at høre lidt på de andre gæster, frem for bare at lytte til mig selv, forklarer Tobias om sit valg under aftenens parceremoni.

LÆS OGSÅ: Fie Laursen afslører snyd i ‘Divaer i junglen’

Isac var ikke bleg for at lufte sin utilfredshed med sin tidligere partner, Tine, da Tobias afslørede sit valg, men fik det egentligt Tobias til at tvivle på, om det var det rigtige at smide Katrine hjem og bliver partner med Tine?

- Jeg blev faktisk lidt usikker. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle svare på det. Jeg følte ikke, at jeg vidste nok om Tine og Isacs forhold, så vidste ikke, om det bare var noget, han sagde, eller om det faktisk var sandt, forklarer Tobias.

Om Isac får ret i sin kritik af Tine som partner, må tiden vise. Paradise sendes atter i morgen klokken 22.00 på TV3.

LÆS OGSÅ: Se alle Princess Nataschas vilde looks

LÆS OGSÅ: Camilla Framnes afslører: Jeg har fået en abort