'Paradise'-Jonas slår fast: Jeg er ikke en tøsedreng

Jonas forklarer nu, hvorfor han hverken var med til kongeløb eller den mandlige udgave af Miss Paradise.

I torsdagens afsnit af 'Paradise Hotel' blev det tid til, at fyrene skulle løbe kongeløb, fordi Mathias og Trine i sidste uge havde sex på hotellet. Hverken Jonas eller Tobias ønskede dog at være med til løbet.

Senere blev der afholdt den mandlige udgave af Miss Paradise, og her ønskede Jonas heller ikke at være med. Det fik han dog også at høre for.

LÆS OGSÅ: Fie sendte Mads ud af ‘Paradise’: Derfor valgte jeg Lenny

- Det kommer ikke bag på mig, at Jonas ikke gider at være med til Miss Paradise. Han gider heller ikke at løbe kongeløb, og han gider ikke noget af det der vilde der. Han er sgu en tøsedreng, lød det fra Mathias i gårsdagens afsnit.

Nu slår Jonas dog fast, at han ikke er en tøsedreng og forklarer, hvorfor han ikke ønskede at være med til de to aktiviteter:

- Jeg vil ikke selv sige, at jeg er en tøsedreng. Det er bare lige det her med at være nøgen, som jeg ikke vil, og derfor vil jeg ikke være med til stodderløb. Jeg arbejder med kunst og design til hverdag herhjemme, hvor jeg helst ikke vil have, at mine kære kollegaer skal kunne se mig nøgen på tv. Da det er en meget seriøs branche, ville det virke meget forkert, forklarer Jonas og fortsætter:

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Lenny: Derfor stillede jeg mig ikke bagved Tine

- Jeg synes derfor, at det er mega øv, at Mathias siger, jeg er en tøsedreng, for jeg synes, at stodderløbet var sygt genialt. Grunden til, at jeg ikke ville være med i Miss Paradise for os drenge, var egentlig i bund og grund bare, fordi jeg ikke orkede at skulle til at have makeup på samt en stram lille kjole.

Se næste afsnit af 'Paradise Hotel' tirsdag klokken 22.0o på TV3 og Viaplay.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-babe snydt: Jeg har mistet hele min indkomst

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Trine: Sådan har jeg det med at have sex på tv

LÆS OGSÅ: Her er afløseren for ‘Familien fra Bryggen’