'Paradise'-babe afslører: Derfor reagerede jeg så kraftigt

Det var bestemt ikke en glad Julie, der kunne se sin partner Marco flirte med Silke, da hun tjekkede ind igen.

I gårsdagens 'Paradise Hotel'-episode tjekkede Silke ind igen, og hun brugte tilsyneladende det meste af aftenen med at tale med Marco; ham, der smed hende ud.

Det faldt ikke i god jord hos Marcos partner, Julie, der også kunne fortælle Realityportalen, at hun følte, Marco pludselig gav Silke al den opmærksomhed, hun selv var vant til fra ham. Marco kunne derimod fortælle, at han udnyttede Julies følelser og ville gøre alt for at nå langt i spillet. Han fortæller også Realityportalen, at Silke faldt i hans smag:

- Jeg flirtede lidt med hende. Hun er min type, og Julie har altid givet udtryk for, at jeg kunne gøre, hvad jeg ville. Jeg flirtede ikke med Silke for at gøre Julie jaloux, men det er da altid rart at blive bekræftet og have flere muligheder, forklarer Marco.

LÆS OGSÅ: 'Paradise'-hunk afslører: Jeg udnyttede hende

Signe Kragh, vært på 'Juicy News', har haft besøg af Julie, der fortæller lidt om, hvorfor hun reagerede så kraftigt på Marcos flirten med Silke. Og Julie lægger ikke skjul på, at hun er flov over sin reaktion:

- Ej, hvor er det bare vildt pinligt at se, griner hun.

Se klippet nedenfor:

Hele afsnittet kan ses på Viaplay og Viafree nu.

LÆS OGSÅ: Har ‘Paradise’-babes haft sex… Med hinanden?

LÆS OGSÅ: ‘Ex on the Beach’-Nicklaes: Derfor havde jeg sex med Ditte før Amanda