Oliver Bjerrehuus og Frederik Fetterlein. (Foto: Peter Hauerbach)

Oliver Bjerrehuus: Min søn opdrager mig

Mens Oscar Bjerrehuus prøver at tage sin skole seriøst, lever far, Oliver Bjerrehuus, et liv med fest, druk og ingen faste rammer i hverdagen.

Oscar Bjerrehuus er 17 år og går i 3.g på Rysensteen Gymnasium. Ved siden af skolen er han model for Unique Models. Selvom Oscar har besluttet at gå i farens fodspor, søger han ikke at leve det liv, som hans 42-årige far, Oliver Bjerrehuus, har levet i mange år.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: ‘Årgang 0’-stjerne skal giftes

Forholdet mellem Oliver og sønnen Oscar er langt fra normen, mener de selv. Rollerne er nærmest byttet rundt, da far lever et liv med fest og druk i hverdagen, mens sønnen tager gymnasiet alvorligt, står tidligt op og læser til eksamen.

- Jeg har det sådan, at dit liv kommer gennem børnene. Du tager stilling til dine børn, så det faktisk er dem, der opdrager dig. I stedet for at sige, hvad dine børn ikke skal gøre, så har jeg vist dem det, fortæller Oliver i et interview i det nye Euroman, som er på gaden nu.

LÆS OGSÅ: Princess tager stor beslutning for datteren: Det er ikke et overgreb

Jeg er en mandeluder

I 1997 flyttede Oliver til New York. Han arbejdede som model for blandt andet Calvin Klein og Giorgio Armani. I 2003 flyttede han tilbage til Danmark og har medvirket i en række programmer såsom 'Vild med dans', 'Til middag hos...' og Big Brother.

På et tidspunkt, inden han blev far, planlagde Oliver at dø som 35-årig. Men da han som 25-årig fik Oscar, vendte det op og ned på hans liv. For nu var han blevet far til et barn. Han synes dog ikke selv, at han har klaret opgaven tilfredsstillende nok.

LÆS OGSÅ: LÆS OGSÅ: Linse: Sådan går det med kærligheden

- Jeg har altid kaldt mig selv verdens bedste dårlige far. Jeg gad godt være 'rigtig' far, men det er jeg ikke. Jeg er en mandeluder, der kun har haft useriøse job.

- Det værste, jeg kan forestille mig, er, at han begynder at leve mit liv. Men hvis han gør det, så vil jeg bare gerne have, at han har privilegiet til at fucke sit eget liv op, fortæller han.

 SE BILLEDET: Sådan så ‘Robinson’-Sasha ud som mand

Hænger ud med sønnen og hans venner

Far og søn har et godt og tæt forhold til hinanden, selvom de lever to forskellige liv i hverdagen. Oliver prøver ikke at bytte farrollen ud og i stedet blive venner med sin søn, men han kan godt lide at være med, når Oscars venner kommer på besøg derhjemme.

- Når jeg er sammen med mine venner, er vi næsten altid her, og min far er mere indblandet. Mine venners fædre har ikke så meget indflydelse på, hvad vi laver. Vi har nok et ekstra lag af noget venskabeligt, fortæller Oscar.

LÆS OGSÅ: SAY WHAT! Amalie Szigethy har kysset med kendt Hollywood-stjerne

Oscar har dog også stået i nogle situationer, hvor han ville ønske, det havde været anderledes. Blandt andet skolen har været svær at tage seriøst, da hverdagen for Oliver har været meget ustruktureret, og sønnen indrømmer i interviewet, at det ikke altid har været lige fedt.

Læs hele interviewet med Oliver og Oscar i det nye nummer af Euroman, hvor der også er en række andre interviews med spændende fædre og sønner.

LÆS OGSÅ: ‘Børnelokkerne’-fyre slipper for fængsel – skal loven ændres?

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-hunk har fundet kærligheden