Wow: 'Vi er bare mænd'-fyr siger "Jeg elsker dig" for første gang til 14-årig datter
Andy har aldrig fortalt sin datter, at han elsker hende, men det skal der laves om på.
På overfladen er Andy Villadsen fra 'Vi er bare mænd' en glad og frisk entertainer, som altid er klar med en kæk bemærkning. Men under overfladen gemmer der sig en masse dårlige minder fra en hård barndom, som var præget af en fraværende far, voldelige stedfædre og en masse mobning i skolen.
LÆS OGSÅ: Hannah Melissa afslører ny diagnose: Jeg er psykopat
Andys dårlige opvækst har gjort, at han lægger låg på sine følelser, og han tør ikke komme rigtig tæt på andre. Derfor har han aldrig sagt til sin datter på 14, at han elsker hende. Men det bliver der lavet om på i aftenens afsnit.
Her har Andy skrevet et rørende brev til datteren, som får dem begge til at græde, og han slutter brevet med at fortælle hende, at han selvfølgelig elsker hende. Se det søde klip herunder, og se med i aften kl. 21.00 på TV3.
LÆS OGSÅ: Silas Holst og ‘Paradise’-Nicolai: Klar til børn