Ung mor holder møder med pornogigant: Pornofilm på vej?
Endnu en 'Teen Mom'-deltager kan være på vej med en pornofilm.
Amber Portwood og Matt Baier har store problemer i deres forhold, men 'Teen Mom'-deltagerne er på nuværende tidspunkt stadig et par - indtil videre i hvert fald.
Men noget tyder på, at sexlivet ikke går så dårligt, og måske er det noget, som hele verden inden længe kommer til at se. TMZ kan nemlig afsløre, at Matt og Amber den 8. maj holdt møde med stifteren af pornogiganten Vivid Entertainment, Steven Hirsch.
Kilder fortæller, at Hirsch flere gange har forsøgt at overtale Amber til at medvirke i en pornofilm, og da parret alligevel opholdt sig i Los Angeles, accepterede de at møde ham.
LÆS OGSÅ: Ung mor truer pornogigant: Hold jer fra min sex-video
LÆS OGSÅ: ‘Teen Mom’-Farrah: Min datter må godt lave porno
Begge parter bekræfter
TMZ ved ikke, om mødet endte ud med, at de to parter indgik en aftale med hinanden. Det vil hverken 'Teen Mom'-parret eller pornochefen fortælle, selv om de bekræfter, at mødet blev afholdt.
- Mødet med Steven og Vivid var meget professionelt og uformelt, fortæller Amber og Matt til mediet, mens Steven Hirsch kun vil bekræfte, at parterne har holdt møde.
Det er ikke første gang, at Vivid kaster sig over de amerikanske unge mødre. Det var dem, der stod bag Farrah Abrahams to pornofilm, 'Farrah Superstar: Backdoor Teen Mom' og 'Farrah 2: Backdoor and More, mens de også har haft fingrene i et sextape med 'Teen Mom 3'-deltageren Mackenzie Douthit, der indtil nu ikke har set offentlighedens lys.
Både Vivid Entertainment og Farrah Abraham tjente godt på de to pornofilm, og Matt og Amber vil uden tvivl også kunne stikke en pæn sum penge i lommen, hvis de accepterer at smide tøjet foran rullende kameraer.
LÆS OGSÅ: ‘Teen Mom’-Farrah chokerer: Jeg blev voldtaget af pornostjerne
LÆS OGSÅ: ‘Teen Mom’-stjerne afbryder forlovelsen: Kæresten dumpede løgndetektortest
"Vi overvejer"
Amber Portwood og Matt Baier tjener allerede en god skilling på at lave 'Teen Mom OG'. Tilbage i 2011 indrømme hun i retten, at hendes årsløn dengang var $280.000 - i dag svarende til 1,85 millioner kroner. Man kan roligt regne med, at den løn er steget markant siden da, men det er alligevel ikke nok for Amber.
Hun bekræfter også over for E! News, at der har været møder mellem de to parter, og at hun i øjeblikket overvejer en aftale, der kan ende med at indbringe hende millioner af dollars.
- Vi overvejer det. Jeg har stadig ikke besluttet mig. Jeg er ikke rig. Jeg har et fint hus og et godt liv. Jeg har alt, hvad jeg har brug for, men jeg er forretningsperson, siger Amber til mediet.
- Jeg overvejer i øjeblikket de positive og negative sider ved det. Jeg har ringet til min familie, og de har sagt, at de elsker mig uanset hvad, fortsætter hun og slår fast, at hun vil bruge en stor del af indkomsten på at åbne afvænningsklinikker over hele USA.
Matt Baier bekræfter over for mediet, at Vivid har afgivet et tilbud, der indeholder et engangsbeløb på $85.000 - 563.000 kroner - samt 35 procent af alt, hvad filmen indtjener.
LÆS OGSÅ: ‘Teen Mom’-ansat overnattede hos Farrah: Det endte med fyring
Se videoen af det dramatiske ‘Teen Mom’-slagsmål
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.