Ung mor gift efter en måned - skilt efter to

'16 and Pregnant'-deltageren nåede kun at være gift i to måneder.

Autumn Crittendon fra MTV-serien '16 and Pregnant' overraskede alle, da hun i slutningen af maj måned i år blev gift med kæresten Brad Oxley. De to havde kun været kærester i en måneds tid, da de besluttede sig for at blive gift, og derfor blev de to heller ikke spået mange chancer.

Og meget tyder da også på, at forholdet ikke varede ved. Efter tre måneders forhold og to måneders ægteskab er de to nemlig gået fra hinanden. Det skriver det velinformerede medie The Ashley.

20-årige Autumn Crittendonm, der medvirkede i sæson fem af MTV-serien, hvor hun fik sønnen Drake med ekskæresten Dustin Franklin, har ifølge mediet annonceret på både Facebook og Snapchat, at ægteskabet er forbi. Og på hendes private profil står hun rigtigt nok også som single på nuværende tidspunkt.

LÆS OGSÅ: Ung mor afslører: Aborterede efter slag i maven

LÆS OGSÅ: Hannah Melissa gravid for fjerde gang og forfulgt af uheld

Mediet ved dog endnu ikke, hvad bruddet skyldes, men Autumns søster, Misty, som seerne også så i '16 and Pregnant'-episoden, søgte for nylig på Facebook efter en flyttebil, fordi "Autumn havde brug for hjælp til at slippe ud af en skidt situation".

Det er ellers ikke så længe siden, at Autumn erklærede sin store kærlighed til manden. Det gjorde hun på sin Twitter-profil den 22. juni, hvor parret altså havde været gift i en måneds tid.

- Jeg kan slet ikke forstå, hvor perfekt min mand er. De siger, at bryllupsrejsen slutter, men der er stadig ældre folk derude, der er så glade, som det er muligt at være. Vi har kun været sammen i et par måneder, og vi er stadig lige så glade, som den første dag, og vi flirter stadig, som vi gjorde den første gang, skrev hun i en serie af tweets.

Men nu ser det altså ud til, at både ægteskabet og bryllupsrejsen er forbi.

LÆS OGSÅ: ‘Kongerne’-Walid: Man mister sexlysten med en gravid kæreste

LÆS OGSÅ: Efter nye rygter: ‘Teen Mom’-stjerne tager graviditetstest under livestream

LÆS OGSÅ: ‘Teen Mom’-stjerne bekræfter: Tog på afvænning dagen efter sit bryllup

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.