Ulven Peter i seriøst forhold: Klar til børn
Peter Birch har haft kæreste i mere end et år, og nu er han klar til noget mere seriøst.
Peter Birch, der også er kendt som Ulven Peter fra 'Paradise Hotel', har haft kæreste på i mere end et år, og nu er han klar til at blive mere seriøs i forholdet, det fortæller han til Realityportalen onsdag aften til premieren på 'Den lille havfrue', hvor han kom sammen med sin kæreste.
Hun ønsker dog ikke at være en offentlig person.
- Vi mødte hinanden på Café Victor, men vi bor ikke sammen endnu. Hun har rigtig travlt med sin karriere, og jeg arbejder også rigtig meget, men vi sover sammen hver nat, fortæller Peter, der dog er klar til at gøre forholdet mere seriøst.
- Jeg kunne rigtig godt tænke mig at få børn. Jeg bliver 40 lige om lidt, så jeg har sagt til lillemor derhjemme, at der går ikke længe, for så skal hun løbe sin vej. Det er hun heller ikke afvisende overfor, fortæller Peter.
LÆS OGSÅ: CHOK: Store ændringer i 'Bachelorette'
Peters kæreste er 27 år, men hun er ifølge Peter ved at være klar til børn.
- Vi taler meget om børn. Jeg vil rigtig gerne, fortæller Peter.
Første skridt er dog at flytte sammen.
- Vi skal lige finde ud af det, for vi har begge ret fede lejligheder. Jeg bor på Østerbro, og hun bor i Sydhavnen, så det skal vi lige blive enige om, slutter Peter.
LÆS OGSÅ: Felix Smith taler ud om svær diagnose