Ulla Essendrop takker af

Den populære vært på 'Aftenshowet' giver stafetten videre til et andet kendt ansigt.

Den 44-årige tv-vært skal for en periode lave helt om på sin døgnrytme. For efter påske stopper hun på 'Aftenshowet' for i stedet at lave 'Tv Avisen Morgen' på DR.

Det fortæller Ulla Essendrop på sin Instagramprofil.

LÆS OGSÅ: Joachim i hus til halsen: Dumper prisen

- Efter påske sætter jeg 'Aftenshowet' på pause og tager et stint hos de gode folk på DR Nyheder, hvor der venter spændende opgaver. Først skal jeg vænne mig til at stå op før hanegal, så jeg kan være frisk, opdateret og klar til at byde seerne velkommen til dagens første 'Tv Avisen', skriver hun.

Ulla Essendrop vender dog allerede tilbage til stolen og det faste team af værter i 'Aftenshowet' til sommer, men indtil da skal en anden velkendt DR-vært holde skansen.

Det er nemlig den 31-årige Josefine Høgh, der to gange om ugen skal byde seerne velkomne i showet. Det fortæller hun til Billed-Bladet. 

LÆS OGSÅ: Cengiz åbner op om uvenskab i ‘Familien fra Bryggen’

Scorer jobs på stribe

- Jeg glæder mig til det, for jeg synes, det var supersjovt at prøve kræfter med sidst. Jeg kommer til at være der fast to gange i ugen, så det er fuldtid på den front, og jeg er glad for at komme tilbage til nogle gode kolleger, siger hun til ugebladet.

Der er også en anden stor værtsrolle, som Josefine ser frem til. Hun har nemlig landet jobbet som vært på EM i fodbold, der skydes i gang i juni i København.

LÆS OGSÅ: ‘X Factor’-stjerne deler stor nyhed

- Det er historisk, legendarisk, helt vanvittigt og kæmpe optur! Jeg glæder mig til at Danmark skal dækkes i rødt og hvidt - og vi skal samles om at heppe på herrelandsholdet, skriver en glad Josefine på Instagram.

Hun skal være Ulla Essendrops afløser frem til maj, hvor forberedelserne til EM begynder. Derudover skal hun fortsætte med at lave 'Sportsmagasinet'.

LÆS OGSÅ: Jesper Buch åbner op om forhold

 
View this post on Instagram
 

A post shared by Ulla Essendrop (@ullaessendrop)

 
View this post on Instagram
 

A post shared by Josefine Høgh (@josefine_hoegh)