Ude af 'True Love': Dét så du ikke på tv
Alvoren har ramt 'True Love', nu hvor de første singler er blevet sendt hjem, men der er rigtig meget, som ikke bliver vist på tv. Læs med for at få et indblik i, hvad der egentlig foregik op til kærlighedsceremonien.
I dagens afsnit må de første singler forlade 'True Love' og gå tomhjertede hjem. Eller i hvert fald uden at have fundet deres livs kærlighed i den italienske villa.
Det blev Hjørdis og Kira, som ikke blev valgt af nogen af de fem fyre. I afsnittet op til kærlighedsceremonien ser man dog stort set ingenting til Kira, og hun dukker først rigtig op på skærmen, da hun bliver ked af, at hun er blevet valgt fra.
LÆS OGSÅ: 'True Love'-Casper afslører: Jeg kan blive blind
Men det viser sig, at Kira faktisk havde gang i de helt store følelser længe inden da, og at det er blevet klippet ud af programmet.
Artiklen fortsætter under videoen, hvor Kira er til snigpremiere på 'True Love'...
LÆS OGSÅ: Bro afslører: Er begyndt at drikke igen
- Jeg havde snakket med alle de fyre, hvor jeg troede, at der var en mulighed, inden, og sagt, at jeg gerne ville have, at de var ærlige, for at jeg kunne være forberedt. Det er også derfor, jeg blev ked af det ret hurtigt til ceremonien. Jeg tror, at jeg græd i halvandet døgn dernede. Det er måske derfor, jeg ikke er så meget med i det afsnit, fordi jeg tudede hele tiden, fordi jeg godt vidste, hvad der skulle ske, forklarer 28-årige Kira.
Kira så nemlig chancer hos flere af fyrene. Særligt én havde hendes interesse.
- Jeg snakkede faktisk rigtig meget med Nicolai de dage. Det var ham, jeg håbede på, for det var ham, jeg var mest interesseret i på det tidspunkt. Men han fortalte mig også, at han ville vælge Josefine, fordi jeg bad ham om at være ærlig, lyder det fra Kira.
LÆS OGSÅ: UHH! Første kys i 'True Love'
Ville ikke sælge sig selv
Da Kira fik lukket muligheden for at danne par med Nicolai, var det Casper eller Alexander, som hun tænkte, at hun havde størst chance hos.
- Casper og jeg har haft nogle lidt akavede samtaler og sådan, så jeg tænkte egentlig ikke, at det var en mulighed, men jeg var åben, hvis det blev det. Jeg var jo hele tiden åben for at lære folk at kende. Også dem, jeg normalt ellers ikke ville tænke var noget for mig. Katrine fortalte mig på et tidspunkt, at Casper havde overvejet at vælge mig, og det kom bag på mig, fordi vi nærmest kun havde haft to samtaler. Men lige der gav hun mig et lille spinkelt håb om, at det kunne være en mulighed, fortæller Kira og fortsætter:
- Jeg kunne ikke lade være med at krydse fingre for Casper, for Casper gør nogle gange nogle lidt underlige ting. Hvis der er nogen, der skal vende på en tallerken, så er det Casper, tænkte jeg. Han kan skifte mening fra sekund til sekund, griner Kira.
LÆS OGSÅ: 'De unge mødre'-par er sammen igen
Kira ville dog ikke gøre hvad som helst for at overbevise Casper om at lade hende blive i villaen.
- Vi havde ikke direkte snakket om, at han måske kunne vælge mig, for det skulle heller ikke virke som om, at vi kun snakkede sammen, for at jeg skulle blive i villaen den ene gang. Jeg havde ikke lyst til at gå hen og sige, at jeg syntes, han skulle vælge mig og sælge mig selv på en måde, for det følte jeg bare var et andet tv-program. Jeg kunne sagtens have kæmpet meget mere for at blive derinde, og jeg kunne sagtens have løjet og sagt "Jeg er kun interesseret i dig" til alle sammen, lyder det fra reality-deltageren.
LÆS OGSÅ: Dét skal der ske, før Kjeldbjerg trækker sig fra 'Robinson'
Han smed mig hjem
Selvom Kira så flere muligheder i fyrene, var der særligt én, hun havde håbet ekstra meget på.
- Alexander var ham, jeg havde troet mest på. Det er også ham, jeg driller lidt herhjemme med, at det var ham, der smed mig hjem. For det var ham, hvor jeg følte, at hvis der var nogen, der skulle vælge mig, så var det ham. Men der var aldrig rigtig nogen romantisk relation mellem os. Jeg var åben over for det, men jeg kunne ikke forestille mig det derinde, fordi jeg hurtigt så ham som en rigtig god ven, forklarer Kira.
LÆS OGSÅ: Vild forvandling: Se Stine Kronborgs nye look
Alexander valgte dog at danne par med Bettina i stedet.
- Jeg spurgte Alexander på et tidspunkt om, hvad hans tanker omkring det hele var, hvor han direkte sagde til mig, at han ville vælge Bettina. Intet ondt om Bettina, jeg kan super godt lide hende, men jeg følte mig ærgerlig over at blive valgt fra til fordel for hende. Jeg følte måske bare, at jeg havde en god connection med alle derinde, hvor hun havde været lidt uvenner med Karsten og sådan nogle ting, fortæller Kira.
LÆS OGSÅ: Kendt reality-stjerne med i ‘True Love’
Det har så vist sig, efter alle deltagerne kom hjem fra programmet, at der er en anden grund til, at han ikke valgte hende.
- Han har efterfølgende herhjemme sagt, at han ikke kunne vælge mig, fordi han ikke ville kunne lide at se, hvis Marcus og jeg endte med at gå og flirte, afslutter Kira og henviser til, at Kira fra starten dannede par med Marcus, der dog endte med at vælge Nicoline til kærlighedsceremonien.
Du kan se de nyeste afsnit af 'True Love' Danmark hver tirsdag på Discovery+.
LÆS OGSÅ: Elvira afslører vild fobi