Teiturs forklaring i retten: Det var selvforsvar
Teitur har netop afgivet sin forklaring i Københavns byret.
Netop nu er retssagen mod Teitur Skoubo i fuld gang. Han er anklaget for vold ved at have smadret et glas fremstillet i hårdt plastikmateriale i hovedet på en ukendt person på diskotek Hive i København d. 6. september omkring klokken 2 om natten.
LÆS OGSÅ: Hugo Helmigs søster: Det har været et mareridt
Teitur nægter sig skyldig, og selvom dommeren sagde til ham, at han ikke havde ikke havde pligt til at udtale sig. Det ville Teitur dog gerne. Herunder kan hele Teiturs forklaring ses:
Teitur fortæller, at han var til stede på Hive den aften. Til spørgsmålet om han var fuld, svarer han, at han ikke var ædru. Men han siger, at det er tre år siden, så det er svært at huske.
Det var en sjov aften indtil episoden, fortæller han. Han havde bord på Hive og brugte primært aftenen med Mira, der senere skal afgive forklaring.
LÆS OGSÅ: ‘Forsidefrue’ sammen med Bendtner
Der er tre episoder på aftenen, fortæller Teitur. Første episode er, at Teitur står ved sit bord og danser og hygger sig, og så kommer en dreng fra dansegulvet hen og skubber til Teitur. Teitur har aldrig set ham før og har ingen idé om, hvorfor han skubber til ham.
Teitur står med ryggen til, da han bliver skubbet til. Teitur ved ikke, hvorfor drengen skubbede til ham. Der skete ikke så meget efter episoden, og Teitur festede videre.
LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-vinderen sov i drivhuset i en måned, efter han kom hjem
Anden episode er, at Teitur danser med Mira på dansegulvet, og her bliver Teitur skubbet til igen af drengen, der stod med sine kammerater, mens Teitur var alene med en pige, så ifølge Teitur var det ubehageligt. Han prøvede at komme væk fra situationen og kan ikke huske, om han skubbede tilbage.
Tredje episode er, at Teitur gik ud i gården for at trække luft. Da kom drengen løbende hen mod Teitur med en hævet arm, og da han kom tæt på Teitur, gav Teitur ham et slag og kastede ham i jorden. Han stod med en drink i hånden og slog med den hånd, han havde drinken i. Han er venstrehåndet.
De ender på jorden, fordi drengen kommer tæt på hans ansigt, og de tager fat i hinanden. Teitur lægger ham ned. Teitur falder ned med ham, og der sker ingen slag, mens de ligger på jorden og roder rundt. Teitur er ikke sikker på, hvordan de kom væk fra hinanden.
LÆS OGSÅ: Teitur efter tiden i fængsel: Jeg er chokeret
På vej ud af klubben møder Teitur en vagt, der også fortæller ham, at han skal ud.
På dansegulvet følte Teitur sig truet, fordi han var alene med en pige mod flere drenge, og i gården stod han helt alene, så der følte han sig bange.
LÆS OGSÅ: Teitur: Jeg kæmper hver dag
Anklageren spørger Teitur, hvorfor han ikke bare gik sin vej. Teitur svarer, at han valgte at gå sin vej ved at gå ud i gården. Teitur var bange for, at han ville blive banket.
Da drengen kommer løbende mod Teitur, har han en glas i den arm, han havde hævet. Teitur var sikker på, at han ville slå ham ned eller banke ham, fordi det var tredje gang på aftenen, at han opsøgte ham. Teitur slog ham, fordi han var bange for selv at blive slået ned. Men det gik meget stærkt. Teitur slog ikke, da drengen lå på jorden, da det så ikke ville være selvforsvar længere.
Teitur havde ondt i sine knoer næste dage, som han går ud fra stammer fra slaget. Teitur overvejede ikke at melde det til politiet, fordi han ikke vidste, hvem personen var.
Ifølge en afhøringsrapport fra oktober 2020 fra Københavns Politi, forklarede Teitur dengang, at han ikke huskede episoden og derfor ikke kunne udtale sig om den.
LÆS OGSÅ: Efter Hugos død: Nu dropper de Helmig
- Jeg har aldrig sagt, at jeg ikke kunne huske episoden, svarede Teitur.
Ifølge Teitur blev han anbefalet, dengang han blev afhørt, at fordi han lavede tv, så skulle han ikke sige noget.
Teitur virkede meget fattet i sin vidneforklaring, men et par gange måtte forsvareren rette ham og bede ham svare på det, der blev spurgt om.