Teitur efter tiden i fængsel: Jeg er chokeret

Nu tager Teitur bladet fra munden og tager sine følgere med ind i fængslet.

Af Louise Vilsbøl - 17. november 2022 kl. 6:10

For tre uger siden blev Teitur frikendt for voldtægt i landsretten, og han kunne efter fem måneder i fængsel atter nyde sin frihed. Men nu slår han fast, at tiden i fængsel har haft stor betydning for hans livsanskuelse.

LÆS OGSÅ: Voldsdomt og løsladt: Det får Teitur i erstatning

Det sker på Instagram, hvor han først deler en artikel fra Berlingske, der handler om, at straffen for falsk anmeldelse af voldtægt ifølge advokaten Julie Stage fra SKS Advokatfirma er for lav.

LÆS OGSÅ: Teitur om voldtægtsanklage: Enhver mands mareridt

– En falsk anklage om voldtægt eller seksuelle overgreb kan være ødelæggende for den anklagedes tilværelse. Men falske anklager er ikke kun skadelige for den anklagede. De kan også resultere i, at sande voldtægtsofre afholder sig fra at anmelde af frygt for at blive mødt med mistro. Dertil kommer, at falske anmeldelser tager ressourcer fra politiet og fra centrene for voldtægtsofre, lyder det fra advokatfirmaet på Instagram.

LÆS OGSÅ: Hovedvidne i Teitur-sag taler ud om dom

Teitur: Hektisk år har fået mig til at tænke

Den holdning deler den nyligt frifundne Teitur, som benytter lejligheden til at fortælle om en mand, han efter eget udsagn mødte i fængslet.

LÆS OGSÅ: Teitur får hjælp af reality-stjerne efter fængsel

– Mit seneste år har været meget hektisk, ingen tvivl om det. Jeg har oplevet mange ting, som har fået mig til at tænke. Jeg sad inde sammen med en. Han ankom før mig. Han var blevet tiltalt for at skulle have voldtaget en. Han var varetægtsfængslet i 8 måneder, før han kom for retten. Han har mistet sit job, er smidt ud af sit hjem og bliver taget fra sine kære. Manden blev sat ind i arresten for sædelighedskrænkelse. Efter min (og mange andres) optik den værste forbrydelse, der findes. Efter byretten bliver han frifundet, skriver Teitur.

Han fortæller, at mandem altså har været fængslet i 8 måneder uden overhovedet at være dømt for noget. Herefter understreget Teitur, at selvom manden får erstatning for uretmæssig fængsling, ligesom Teitur selv har udsigt til, så er det et lille plaster på et stort sår.

LÆS OGSÅ: Teresa afslører: Stadig sammen med Teitur

– Jeg vil sige, der er intet pengebeløb i verden, som kan gøre op for den psykiske ar sådan en omgang har med sig. Jeg er helt chokeret over, at det kan lade sig gøre at fængsle en person i så lang tid, uden de overhovedet er blevet dømt. Jeg synes, det er fucking skræmmende, og jeg frygter for mænd i dag.

– Kan det virkelig passe, at vi skal leve i et land, hvor en uskyldig (ikke dømt) person skal holdes fængslet i så lang tid? Og kan det virkelig passe, at straffen er så lav for at lyve om sådan en frygtelig forbrydelse, spørger Teitur.

Han mener, det både skader den tiltalte og skaber mistro til ægte voldtægtsofre.

Teitur får selv erstatning

I Teiturs egen sag var han en fri mand fra anmeldelsen i november 2021, og indtil han i maj måned blev dømt skyldig og fik 2 år og 6 måneders fængsel for voldtægt i byretten. Herefter ankede han med det samme, men nåede altså at afsone 5 måneder, inden han den 26. oktober blev frikendt for voldtægt i landsretten.

LÆS OGSÅ: Efter frifindelse: Teiturs familie reagerer

Teitur blev dog dømt skyldig i vold og fik 3 måneders fængsel, som han altså allerede havde afsonet. Derfor får han erstatning for de to måneder, han uretmæssigt har tilbragt i fængsel. Efter retssagen anslog Teiturs advokat, at erstatningen nok ville lyde på mellem 60.000 og 70.000 kroner.

Det lyder dog ikke som om, Teitur glæder sig til erstatningen, når han på Instagram skriver, at intet pengebeløb i verden kan gøre op med de psykiske ar, man får af uretmæssig fængsling.

LÆS OGSÅ: Nu reagerer Teresa på Teiturs dom

Allerede i byretten fortalte han da også, at sagen havde haft store konsekvenser for ham, fordi han levede af jobbet som influencer og personlig træner, men han mistede både klienter og samarbejdsaftaler, efter voldtægtssagen blev offentlig kendt.

Læs mere om