'Teen Mom'-Jenelle med rystende alarmopkald: Min mor slår mit barn
Dramaet mellem Jenelle Evans og hendes mor, Barbara, har fået endnu et kapitel.
Jenelle Evans og hendes mor, Barbara Evans, har ikke det bedste forhold til hinanden. Da Jenelle fødte sønnen Jace, så vi i ’16 and Pregnant’ og siden i ‘Teen Mom’, hvordan de to konstant skændtes med hinanden, og hvordan den unge mor ikke var klar til det store ansvar, det er at være forælder.
LÆS OGSÅ: ‘Teen Mom’-Jenelle og nyfødt datter testet positiv for narko
Derfor endte det også med, at Barbara fik forældremyndigheden over sit barnebarn, og selv om Jenelle siden har kæmpet for at få den tilbage - blandt andet ved at gå rettens vej - så er det endnu ikke sket.
Det har kun fået forholdet mellem de to til at blive endnu værre, og den 30. november fik sagen endnu et kapitel. Her ringede Jenelle Evans til politiet og anmeldte moren for at slå Jace. Det skriver Radar Online, der har fået fat i både politirapporten og alarmopkaldet.
- Min søn ringede til mig, opløst af gråd, og sagde, at min mor har slået ham, sagde Jenelle Evans blandt andet i alarmopkaldet og afslørede, at sønnen også havde svært ved at trække vejret under samtalen.
LÆS OGSÅ: Ung mor afslører: Aborterede efter slag i maven
I løbet af samtalen med alarmcentralen fortalte 'Teen Mom'-stjernen også, at moren ikke var klar over, at sønnen havde ringet op, og at opkaldet kørte, mens hun skændtes med sønnen.
- Så sagde hun: " Nå, vil du ringe og fortælle det til din mor?". Hun sagde også ting som: "Skrid ud af huset. Forlad huset. Du er nødt til at skride og aldrig komme tilbage", fortalte Jenelle Evans videre i alarmopkaldet.
Personen, der besvarede alarmopkaldet, fortalte til sidst Jenelle, at de ville tjekke op på Barbara og Jace. Ifølge politirapporten er sagen dog allerede lukket igen, da politiet ikke fandt grund til at foretage yderligere.
Her kan du høre hele Jenelle Evans' alarmopkald.
LÆS OGSÅ: Efter nye rygter: ‘Teen Mom’-stjerne tager graviditetstest under livestream